Legislator Case Law & Legislation
Y19875149458 DK

Offentliggørelse af medlemmernes stemmeafgivning ved kommunalbestyrelsens møder for lukkede døre

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1987 51494 Valid

Offentliggørelse af medlemmernes stemmeafgivning ved kommunalbestyrelsens møder for lukkede døre

Hans J. Wåhlin

Grønhøjgårdsvej 189

2630 Tåstrup

Ved skrivelse af 22. august 1986 har De foranlediget af en konkret sag anmodet om Indenrigsministeriets stillingtagen til en række spørgsmål vedrørende offentlighed om stemmeafgivningen ved kommunalbestyrelsens møder for lukkede døre.

Som meddelt Dem ved skrivelse af 29. august 1986 har Indenrigsministeriet anmodet Tilsynsrådet for Københavns Amt om en udtalelse i sagen. Tilsynsrådet har herefter ved skrivelse af 17. oktober 1986 bl.a. udtalt, at Tilsynsrådet ikke har fundet at kunne tilsidesætte den i den konkrete sag af Høje-Tåstrup Byråd trufne afgørelse, hvorefter der ikke kan gives oplysning om, hvorledes det enkelte byrådsmedlem har stemt på et lukket byrådsmøde.

Indenrigsministeriet skal i denne anledning udtale

I følge § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse skal en udskrift af kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavhedspligt, så vidt muligt være fremlagt et eller flere steder i kommunen.

Der er ikke i denne bestemmelse om fremlæggelse af udskrift af beslutningsprotokollen skelnet mellem beslutninger, der er truffet i sager, som er behandlet for henholdsvis åbne og lukkede døre. Fremlæggelsespligten er alene begrænset ved de regler om tavhedspligt, der er fastlagt i lovgivningen. Med denne begrænsning skal den fremlagte udskrift således også omfatte beslutninger, der er truffet i møder afholdt for lukkede døre.

I henhold til styrelseslovens § 13, indføres kommunalbestyrelsens beslutninger i beslutningsprotokollen, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Beslutningsprotokollens formål er at afgive dokumentation for trufne beslutningers indhold samt at angive, hvilke kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansvarlige for beslutningens vedtagelse. Opfyldelse af dette formål forudsætter, at det er beslutningsprotokollen fremgår, hvordan de enkelte medlemmer har stemt. Hvis stemmefordelingen svarer til en sædvanlig gruppe fordeling, er det dog ikke ud fra de nævnte bevismæssige hensyn nødvendigt, at det er angivet, hvilke navngivne medlemmer der har stemt imod eller undladt at stemme. I så fald er det tilstrækkeligt, at der er angivet gruppebetegnelserne.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse vil medlemmernes stemmeafgivning således ikke kunne kræves hemmeligholdt, og den vil tillige skulle fremgå af de udskrifter af beslutningsprotokollen, der fremlægges i medfør af den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4.

P.M.V.

E.B.

Emil le Marie

Udtalelse 1987 51494 Valid

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1987 1.5.

Udtalelse 1987 51494 Valid

Udtalt, pligten efter den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4, til at fremlægge udskrift af kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol også omfatter beslutninger i sager, som er behandlet for lukkede døre.

Fremlæggelsespligten er alene begrænset af de regler om tavhedspligt, der er fastlagt i lovgivningen.

Endvidere udtalt, at det er beslutningsprotokollens formål at afgive dokumentation for trufne beslutningers indhold samt at angivne, hvilke kommunalbestyrelsesmedlemmer der er ansvarlige for beslutningens vedtagelse. Opfyldelse af dette formål forudsætter, at det er beslutningsprotokollen fremgår, hvordan de enkelte medlemmer har stemt. Hvis stemmefordelingen svarer til en sædvanlige gruppedeling, er det dog ikke ud fra de nævnte bevismæssige hensyn nødvendigt, at det er angivet, hvilke navngivne medlemmer der har stemt imod eller undlagt at stemme. I så fald er det tilstrækkeligt, at der er angivet gruppebetegnelserne.

Medlemmmernes stemmeafgivning vil således ikke kunne kræves hemmeligholdt, og den vil tillige skulle fremgå af de fremlagte udskrifter af beslutningsprotokollen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →