Aktindsigt i ventelister til daginstitutionspladser

Aktindsigt i ventelister til daginstitutionspladser

Ved skrivelse af 17. juli 1987 - j.nr. 16.04.00.03 G 01.01 - har Hvidovre kommune anmodet Justitsministeriet om en udtalelse om aktindsigt i ventelister til daginstitutionspladser.

Det fremgår af skrivelsen, at Hvidovre kommune er bekendt med Justitsministeriets skrivelse af 9. april 1987 til Holstebro kommune om aktindsigt i ventelister.

Hvidovre kommune har over for Justitsministeriet præciseret, at man alene anmoder om en udtalelse om, hvorvidt forældre til et barn, der er optaget på venteliste til en daginstitutionsplads, kan kræve at få oplyst barnets placering på listen.

Hvidovre kommune har henvist til Socialstyrelsens skrivelse af 9. januar 1979, hvoraf fremgår, at en kommune efter Socialstyrelsens opfattelse er berettiget til at afvise at oplyse forældre om deres børns placering på ventelisten. Socialstyrelsen finder imidlertid, at forældre, der rettet anmodning herom, bør gives en orientering om mulighederne for deres barns optagelse i en institution indenfor en så snæver tidsramme som muligt.

Socialstyrelsen har over for Justitsministeriet oplyst, at man kan henholde sig til sin skrivelse af 9. januar 1979.

I den anledning skal Justitsministeriet udtale følgende

Efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, kan enhver med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Efter § 4, stk. 2, kan den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke i det omfang, de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

Efter offentlighedslovens § 7 omfatter adgangen til aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses bl.a. dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til egen brug, jf. § 7, nr. 1.

Ventelister, som en myndighed udarbejder til egen brug, er efter Justitsministeriets opfattelse internt arbejdsmateriale, som er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7. Det gælder dog ikke, hvis listen har været videregivet til andre myndigheder eller til private, f.eks. til lederne af de daginstitutioner, som kommunen har indgået overenskomst med. I disse tilfælde vil ventelisten være undergivet aktindsigt med de begrænsninger, der i øvrigt følger af loven, herunder navnlig § 12.

Adgangen til at undtage et dokument fra aktindsigt som internt arbejdsdokument er endvidere begrænset af ekstraheringspligten efter offentlighedslovens § 11. Efter denne bestemmelse skal der efter lovens almindelige regler gives aktindsigt i oplysninger i interne dokumenter, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, i det foreliggende tilfælde vil det sige i oplysninger om optagelsen af den pågældende på ventelisten til en daginstitutionsplads i kommunen.

I det omfang, der i en venteliste indgår oplysninger om faktiske omstændigheder, kan vedkommende endvidere efter bestemmelsen om egenacces i offentlighedslovens § 4, stk. 2, sammenholdt med § 11, stk. 1, få aktindsigt i oplysningerne om sig selv.

Spørgsmålet om, i hvilket omfang myndigheden kan nægte at give aktindsigt i ventelisten eller de faktiske oplysninger, der er anført i dette dokument, skal afgøres efter lovens almindelige undtagelsesregler, herunder navnlig bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 1, om undtagelse for enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

Som det fremgår af Justitsministeriets skrivelse af 9. april 1987 er Justitsministeriet mest tilbøjelig til at mene, at selv navnene på dem, der ønsker deres barn optaget på en institution, vil kunne nægtes udleveret i medfør af § 12, stk. 1, nr. 1, i det omfang der består en risiko for afsløring af privatlivsoplysninger. Der vil efter Justitsministeriets opfattelse kunne bestå en sådan risiko for afsløring af privatlivsoplysninger i tilfælde, hvor placeringen på ventelisten ikke alene er udtryk for, hvornår for ældrene har anmodet om at få et barn optaget i en daginstitution, men også kan afspejle en særlig prioritering, ud fra sociale eller pædagogiske synspunkter, som ikke direkte fremgår af listen, men f.eks. kan fremkomme, når ventelister udarbejdet på forskellige tidspunkter sammenholdes.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan der ikke i almindelighed antages at være en risiko for afsløring af privatlivsoplysninger i tilfælde, hvor forældre til et barn alene modtager oplysninger om barnets egen placering på ventelisten. Justitsministeriet finder derfor, at forældre til et barn, der er optaget på venteliste til en daginstitutionsplads, i almindelighed vil kunne kræve at få ekstraheret, hvilket nummer barnet har på listen.

Justitsministeriet finder dog grund til at pege på, at der efter offentlighedsloven alene er pligt til at udlevere oplysning om et barns placering på ventelisten, såfremt barnets placering fremgår direkte af listen, f.eks. ved talangivelse ud for barnets navn. Indeholder listen alene navnene på børnene, eller forældrene til børnene, uden talangivelse eller anden angivelse af placering, er der ikke efter offentlighedsloven pligt til at oplyse barnets placering i en eventuel rækkefølge mellem børnene. Offentlighedsloven pålægger alene en myndighed at udlevere dokumenter eller ekstrakter heraf.

P. M. V.

E. B.

Ingen

Med udgangspunkt i at ventelister, der er udarbejdet til en myndigheds eget brug, må betragtes som interne arbejdsdokumenter, udtaler Justitsministeriet, at efter reglerne om ekstraheringspligt, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 2, jf. § 11, stk. 1 og § 12 er der alene pligt til i almindelighed til barnets forældre at oplyse om barnets egen placering på listen, såfremt placeringen, f.eks. ved talangivelse direkte fremgår af listen.