Retningslinier for anvendelse af garantiudsagn i reklamer og aftalevilkår. (* 1)

Retningslinier for anvendelse af garantiudsagn i reklamer og aftalevilkår. (* 1)

2.11. Garanti

Efter forhandling med erhvervslivets og forbrugernes organisationer har FO i 1987 udarbejdet følgende nye retningslinier for garanti på varer og tjenesteydelser

Retningslinier for anvendelse af garantiudsagn i reklamer og aftalevilkår

Efter forhandling med Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Butikshandelens Fællesråd, Det Danske Handelskammer, Industrirådet, Landsforeningen Loyal Handel, Statens Husholdningsråd, Forbrugerklagenævnet og Forbrugerrådet har jeg udarbejdet nedenstående retningslinier. Ved udarbejdelsen af retningslinierne har jeg tillige lagt vægt på en under NEK (Nordisk Ministerråds Embedsmandskomite) udarbejdet rapport om garantier benævnt »GARANTIER - FORBRUGERBESKYTTELSE OG FORBRUGERPROBLEMER I DE NORDISKE LANDE«.

Ifølge § 4 i markedsføringsloven må erklæring om ydelse af garanti eller lignende kun anvendes, såfremt erklæringen giver modtageren en bedre retsstilling end den, han har efter lovgivningen.

Endvidere kan garantiudsagn, der indeholder bestemmelser, der må antages at være urimelige, forbydes i medfør af § 1 i markedsføringsloven om god markedsføringsskik.

Reklamering med garanti skal i øvrigt vurderes i lyset af § 2, stk. 1 i markedsføringsloven, hvorefter erhvervsdrivende ikke må anvende urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser af betydning for udbud og efterspørgsel.

Det fremgår af forarbejderne til markedsføringsloven (Forbrugerkommissionens betænkning II nr. 681/1973, side 22), at garantierklæringer skal indebære virkelig reelle forbedringer for modtageren, og at der skal tages hensyn til erklæringen som helhed ved vurderingen af, om garantierklæringen giver modtageren en bedre retsstilling end efter gældende lovgivning.

Retningslinierne, der efter FO's opfattelse indeholder de krav, der som hovedregel kan stilles til indholdet af garantiudsagn, finder anvendelse på garantier i forbindelse med løsørekøb og aftaler om tjenesteydelser, herunder producent- og leverandørgarantier.

Endvidere gælder retningslinierne som udgangspunkt både for salg af nye og brugte varer. Ved ydelse af garanti på nye varer skal garantitiden som hovedregel strække sig væsentligt ud over købelovens 1-årige reklamationsfrist. Er der derimod tale om garanti på bragte varer, kan en garanti, der er begrænset til et tidsrum, der svarer til eller er kortere end købelovens 1-årige reklamationsfrist, anses for at være en reel forbedring af køberens retsstilling under forudsætning af, at det klart fremgår af garantien, at mangler efter købeloven herudover kan gøres gældende inden for købelovens 1-årsfrist.

Efter FO's opfattelse vil det som altovervejende hovedregel ikke være foreneligt med § 4 i markedsføringsloven, at en garanti begrænser de rettigheer, der tilkommer køberen efter almindelige regler, herunder den gældende lovgivning.

Reklamering med garanti

1. Hvis ordet »garanti« anvendes om andet end ydelsens kvalitet i form af funktionsdygtighed (brugbarhed, driftsikkerhed/hold- barhed), skal der på tydelig måde oplyses herom i umiddelbar forbindelse med ordet »garanti«. Dette kan f.eks. ske ved anvendelse af et sammensat ord, hvis andet led klart beskriver garantien.

2. Garantitidens længde skal oplyses allerede i reklameringen.

3. Hvis garantien indeholder særlige begrænsninger, som forbrugerne ikke umiddelbart forventer, skal der også oplyses herom.

Minimumskrav til garantiers indhold

I. Det skal fremgå af garantibeviset: a. Hvad garantien går ud på. b. Hvem der yder garantien. c. I hvilket tidsrum garantien gælder. d. Hvorledes køberen skal forholde sig, såfremt garantien ønskes påberåbt. e. At garantien løber fra tidspunktet for leveringen.

II. Det skal fremgå af garantibeviset, at køberen i forbindelse med købet udover garantien bevarer sine rettigheder efter almindelige regler, herunder den gældende lovgivning. Endvidere skal garantibeviset være affattet på dansk.

III. Garantien skal omfatte alle udgifter til reservedele og arbejdsløn samt eventuelle rejseomkostninger for montør inden for landets grænser, såfremt garantigiveren skønner det på- krævet, at reparation sker på køberens bopæl. Såfremt garantigiveren skønner, at det er nødvendigt, at genstanden skal sendes til fabrik eller værksted til reparation, skal han betale alle omkostninger ved forsendelsen. Uden for købelovens 1-årige reklamationsfrist kan der dog ske begrænsning i garantigivers ansvar efter garantien for så vidt angår reservedele, arbejdsløn, rejseomkostninger eller forsendelse.

IV. Dersom reparation foretages i henhold til garantien, skal garantiperioden forlænges med et tidsrum svarende til den tid, der forløber fra kravets fremsættelse til dets opfyldelse.

V. For dele, der er udskiftet eller repareret ifølge garantien, skal der ydes garanti på samme vilkår og i et tilsvarende tidsrum, som var gældende for produktet i dets helhed.

VI. Såfremt et krav i henhold til garantien er betinget af, at køberen reklamerer over for f.eks. detailhandleren i garanti- perioden, skal en reklamation, der iværksættes over for garantigiveren inden for dette tidsrum, anses for at være rettidig i forhold til detailhandleren.

VII. Garantien må ikke bortfalde i tilfælde af genstandens over- dragelse til andre.

VIII. Såfremt der tages forbehold om, at garantien ikke gælder for fejl forårsaget af manglende eller utilstrækkelig vedlige- holdelse, er det en forudsætning, at køberen, om fornødent ved en skriftlig vejledning (brugsanvisning) affattet på dansk, er blevet gjort bekendt med, hvorledes produktet skal vedlige- holdes.

IX. Hvis der er taget forbehold om, at garantien sættes ud af kraft eller eventuelt bortfalder, såfremt køberen ikke overholder sine betalingsforpligtelser, kan dette ikke gøres gældende i tilfælde, hvor køberen nægter at betale med den begrundelse, at varen eller ydelsen er mangelfuld. I øvrigt kan garantien først bortfalde, efter at der er rejst påkrav og dermed sikret køberen mulighed for at betale.

X. Følgende forbehold, der ikke er udtømmende angivet, vil ikke blive anset for at være rimelige: 1. At garantiens ikrafttræden er betinget af, at et garanti- bevis eller lignende udfyldes og sendes til sælgeren eller fabrikanten. 2. At det er en betingelse for at gøre garantien gældende, at køberen kan forevise et garantibevis eller oplyse fa- brikationsnummer eller lignende. Det bemærkes i denne forbindelse, at det i almindelighed påhviler køberen at bevise, hvor varen eller ydelsen er købt, hvornår den er købt, og at der er givet garanti. 3. At garantien er betinget af, at garantigiveren er dækket af sin leverandørs garanti eller lignende. 4. At sælgerens eller garantigiverens afgørelse af, om der foreligger en mangel, er endelig og ikke kan indbringes for domstolene. 5. At købelovens almindelige regler om risikoens overgang fraviges til skade for køberen. 6. At værnetinget i tilfælde af en retssag skal være sælgerens eller garantigiverens hjemting.

Retningslinierne afløser det tidligere gældende notat om garantibevisers udformning af juli 1978.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Åsberetning 1987, side 27.

Forbrugerombudsmanden har efter forhandling med relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer samt offentlige institutioner udarbejdet retningslinier for anvendelse af garantiudsagn i reklame og aftalevilkår. Retningslinierne vedrører blandt andet regler for reklamering med garanti, minimumskrav til garantiers indhold og udformning, forlængelse af garantien i tilfælde af reparationer og rimelige forbehold.