Kollektiv tegning af gruppeulykkesforsikring gennem et fagforbund. Negative salgsmetoder Forsikring (* 1)

Kollektiv tegning af gruppeulykkesforsikring gennem et fagforbund. Negative salgsmetoder Forsikring (* 1)

2.2. Aftale mellem X-fagforbund som forsikringstager og Y-forsikringsselskab som forsikringsgiver om gruppeulykkesforsikring

FO modtog en række klager fra medlemmer af X-fagforbund over den fremgangsmåde, forbundet havde anvendt i forbindelse med tegning af gruppeulykkesforsikring i forsikringsselskabet Y.

Ifølge det oplyste var X-forbundets beslutning om tegning af gruppeulykkesforsikring taget i overensstemmelse med forbundets interne regler.

Ved brev udsendt til samtlige medlemmer meddelte X-forbundet, at medlemmet automatisk var omfattet af en heltids ulykkesforsikring pr. en nærmere angiven dato, medmindre medlemmet valgte at sige nej ved at indsende en medfølgende frankeret svarkupon.

Af en vedlagt brochure fremgik, at medlemmet var dækket med 200.000 kr. ved dødsfald og 400.000 kr. ved invaliditet. Forsikringspræmien på 13,50 kr. om måneden ville blive opkrævet sammen med medlemmets fagforeningskontingent.

De nøjagtige forsikringsbetingelser fremgik af medlemsbladet.

Samtidig med at FO modtog klager fra X-forbundets medlemmer, forelagde Forsikringstilsynet spørgsmålet om lovligheden af den anvendte fremgangsmåde for Forsikringsrådet.

Rådet lagde i sin behandling af sagen vægt på Højesteretsdom af 8. maj 1973 (UFR 1973/487 H) om retsforholdet mellem en faglig organisation og dens medlemmer. Ved dommen blev det statueret, at en faglig organisation kunne fastholde et medlem ved en obligatorisk gruppelivsforsikring, som vedkommende medlem havde stemt imod, og hvor der ikke var nogen udtrædelsesmulighed.

Højesteret lagde især vægt på følgende

1. Der var tale om en forsikringsordning, hvis formål var at sikre medlemmernes efterladte i tilfælde af død.

2. Ved at gøre ordningen obligatorisk for medlemsgruppen kunne der opnås betydelige økonomiske fordele.

3. Præmierne var beskedne.

4. Der var tale om en summaforsikring på personforsikringsområdet. Det betød, at der ikke kunne blive tale om dobbeltforsikring, idet et medlem med to livsforsikringer kunne få udbetalt dem begge fuldt ud.

Den gruppeulykkesforsikring, som Y-selskab og X-forbund har indgået aftale om, falder ikke i henseende til noget af de nævnte 4 punkter uden for, hvad Højesteret lagde vægt på i 1973. Da der ikke er nyere lovgivning eller retspraksis på området, lagde Forsikringsrådet til grund, at retsstillingen i dag er som i 1973.

Herefter udtalte Forsikringsrådet, at den mellem selskabet og forbundet indgåede gruppeulykkesforsikringsaftale ikke er i strid med lov om forsikringsvirksomhed.

Samtidig understregede Forsikringsrådet, at rådets stillingtagen til den konkrete aftale mellem selskabet og forbundet ikke betyder, at rådet i almindelighed har godkendt forsikringstegning, hvorved der etableres forsikringsdækning for personer, der ikke selv har anmodet herom.

På grundlag af Forsikringsrådets afgørelse, fandt FO ikke anledning til i medfør af markedsføringslovens bestemmelser at skride ind over for den af selskabet anvendte fremgangsmåde.

Spørgsmålet, om det enkelte medlem af forbundet er bundet af den pågældende aftale og dermed forpligtet til at betale præmien, hører under domstolenes afgørelse og er ikke omfattet af markedsføringslovens bestemmelser.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Beretning 1987, s. 15-16.

Et fagforbund meddelte sine medlemmer, at medlemmet automatisk var omfattet af en gruppeulykkesforsikring fra en nærmere angiven dato, medmindre medlemmet valgte at sige nej ved at indsende en medfølgende frankeret svarkupon. Forsikringsrådet udtalte under henvisning til højesteretsdommen, UFR 1973/487H, at den mellem selskabet og forbundet indgåede gruppeulykkesforsikringsaftale efter forsikringsrådets opfattelse ikke var i strid med lov om forsikringsvirksomhed. Forbrugerombudsmanden fandt på denne baggrund ikke den etablerede ordning i strid med markedsføringsloven.