Ændring i rente og øvrige vilkår på indlånskonto. Finansiel virksomhed. Indgåelse/afvikling af aftaler (* 1)

Ændring i rente og øvrige vilkår på indlånskonto. Finansiel virksomhed. Indgåelse/afvikling af aftaler (* 1)

Renter - på en anden måde

Et pengeinstitut annoncerede med »høj rente + plus chance for at vinde 1 million kr.« ved køb af et præmiebevis.

Pengeinstituttet beskrev selv sin præmiebevisordning som »på overfladen en ganske almindelig bankbog i en god solid bank. Men så hører det almindelige også op. Et præmiebevis koster 5.000,- kr., men i stedet for renter mod- tager du hvert år tre stk. præmieobligationer til en værdi af ca. 500,- kr. Men ikke nok med det. Fra den dag du modtager X-bankens præmiebevis, er gevinstchancen din. Præmiebeviserne løber over tre år, men du kan hæve dine penge, når du vil og i stedet få 10% p.a. kontant.«

FO blev af Tilsynet med Banker og Sparekasser bedt om at tage stilling til ordningens overensstemmelse med god markedsføringsskik, da en klager var utilfreds med, at banken som renter for præmiebeviset kun havde tildelt klageren 2 præmieobligationer og ikke som annonceret tre, samt at renten ved ophævelse i utide var nedsat fra 10% p.a. til 8% p.a.

Banken oplyste til sagen, at ændringen i antallet af tildelte præmieobligationer var sket, da gevinststørrelserne på præmieobligationerne af 100 kr. var fundet mere attraktive end gevinststørrelserne på præmieobligationer af 50 kr. For så vidt angår renteændringen begrundede banken den lave rente med det efter ordningens oprettelse stedfundne rentefald, hvilket havde medført, at flere præmiebevisejere foretrak at ophæve kontoen mod 10% p.a. i rente frem for at modtage rente i form af præmieobligationer til ringere kursværdi. På baggrund heraf havde banken fastsat renten for ophævelse i de følgende år til 8% p.a., mens sammensætningen af 2. års præmieobligationer blev fastsat til en samlet kursværdi svarende til 8,66%. Endelig henviste banken til, at renten efter præmiebevisernes punkt 7 var angivet som »p.t.« 10% p.a.

FO udtalte bl.a., at man tidligere havde fundet en identisk ordning for så uklar og mangelfuld, at den ikke kunne siges at opfylde markedsføringslovens krav til kontrakters klarhed og entydighed.

For at være i overensstemmelse med god markedsføringsskik kræver en ensidig ændring eller tilsidesættelse af en kontrakt en klar og utvetydig hjemmel. Risikoen for uklarheder i kontraktgrundlaget bør efter almindelige anerkendte aftaleretlige fortolkningsprincipper i vidt omfang lægges på den, der har forfattet kontrakten, således at denne fortolkes mod koncipisten.

På baggrund heraf fandt FO, at banken havde handlet i strid med markedsføringslovens regler, jfr. § 2, stk. 3 og § 1 ved at foretage en uønsket ændring i antallet af præmieobligationer og en tildeling af præmieobligationer til en lavere kursværdi end ca. kr. 500,- samt en nedsættelse af renten i ophævelsessituationen.

Herefter meddelte Tilsynet med Banker og Sparekasser det pågældende pengeinstitut, at banken måtte siges at have handlet i strid med bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6, hvorefter pengeinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis.

Ligeledes gennem Tilsynet med Banker og Sparekasser blev FO anmodet om at bedømme et pengeinstituts påtænkte indlånsprodukt med lotterielement.

Om den påtænkte ordning var det oplyst, at indskuddet ville blive forrentet med højeste indlånsrente, men at en del af forrentningen ikke ville blive tilskrevet de enkelte konti, da denne ville indgå i en pulje, som regelmæssigt ville blive udloddet til indskyderne. Udlodningen ville blive opdelt i forskellige ordninger, således at den enkelte indskyders mulighed for at få andel af udlodningen dels ville blive afhængig og dels uafhængig af indskydernes relative saldi på indlånskontiene. Indskud på en sådan konto ville kunne hæves på anfordring mod en nærmere fastsat rentedekort. Udlodningen tænktes foretaget af en statsautoriseret revisor.

Efter markedsføringslovens § 8, stk. 1 må erhvervsdrivende ikke fordele gevinster ved lodtrækning, præmiekonkurrencer eller anden foranstaltning, hvis udfald helt eller delvis beror på tilfældet.

FO udtalte som sin opfattelse, at en tilskrivning af rente på basis af en lodtrækning ville være i strid med denne bestemmelse. Det måtte i denne forbindelse betragtes som afgørende, at den ekstra rentetilskrivning ville blive fordelt på tilfældig måde. Ligeledes udtaltes det, at det kan være uheldigt og efter omstændighederne vildledende, jfr. markedsføringslovens § 2, stk. 1, at beregne en sådan kontos rentevilkår som højeste indlånsrente, når højeste indlånsrente ikke automatisk tilskrives, samt at betegne kontoen som konto på anfordringsvilkår, når der ikke kan hæves på kontoen uden rentedekort.

(* 1) Offentliggjort i Beretning fra Forbrugerombudsmanden 1987, s. 39-40.

En bank markedsførte præmiebeviser, hvorefter køberen af et præmiebevis til 5.000 kr. i stedet for rente hvert år skulle modtage 3 stk. præmieobligationer til en samlet værdi af ca. 500 kr. Præmiebeviserne skulle løbe i 3 år, og kunderne kunne ifølge aftalen hæve 5.000 kr. og få 10% p.a. udbetalt kontant som alternativ til præmiebeviserne. Banken ændrede senere betingelserne, således at hver kunde alene fik tildelt 2 præmieobligationer og renten ved ophævelse i utide blev nedsat fra 10% pa. til 8% p.a. Forbrugerombudsmanden fandt bankens ensidige ændring af aftalevilkårene i strid med markedsføringslovens § 2 stk. 3 og § 1, da en ensidig ændring af kontraktsvilkårene kræver klar og utvedtydig hjemmel.