Legislator Case Law & Legislation
Y19871725158 DK

Definition af rutekørsel i lov om buskørsel

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1987 17251 Valid

Definition af rutekørsel i lov om buskørsel

I brev af 3. februar 1987 (j.nr. 1-70-59-4-1-86) har Storestrøms Trafikselskab (STS) bedt ministeriet om at besvare følgende spørgsmål

1. Foreligger der i gældende ret på buslovgivningsområdet en fastlæggelse af betalingsformen for turistkørsel?

2. Er det f.eks. således, at en kørsel, der udføres for en gruppe institutionsbeboere og i henhold til en kontrakt med vognmanden, ikke kan gennemføres som turistkørsel?

3. Skal en sådan kørsel under alle omstændigheder karakteriseres som bestillingskørsel og skal der, hvis den udføres regelmæssigt, søges tilladelse til speciel rutekørsel?

Storstrøms Trafikselskab har telefonisk oplyst, at spørgsmål 2 og 3 navnlig tager sigte på kørsel for kommunen i forbindelse med befordring af institutionsbeboere til og fra svømmehal og bankospil m.m. ca. 1 gang ugentlig. Betalingen for kørslen erlægges af kommunen.

I denne anledning skal ministeriet meddele følgende

Ad spørgsmål 1.

Lov om buskørsel indeholder ikke bestemmelser om betaling for turistkørsel. Betalingen og formen herfor kan derfor aftales frit inden for lovgivningens rammer i øvrigt.

Ad spørgsmål 2 og 3.

Efter det for ministeriet oplyste om den omhandlede kørsels art og regelmæssighed må kørslen betragtes som speciel rutekørsel, jf. § 2, stk. 2, i lov om buskørsel, eller eventuelt som rutelignende kørsel, jf. lovens § 11. En endelig kategorisering af kørslen må afhænge af en nøjere undersøgelse af de faktiske omstændigheder.

Uanset hvilken af ovennævnte kategorier kørslen rent faktisk henhører under, kræves tilladelse hertil i henhold til lovens § 3. Foregår kørslen alene inden for amtskommunen meddeles tilladelsen således af STS.

Udtalelse 1987 17251 Valid

Ministeriet oplyser at betalingsform for turistkørsel ikke er bestemt af busloven, at kørsel med institutionsbeboere regelmæssigt må karakteriseres som speciel rutekørsel eller rutelignende kørsel og at en sådan rutekørsel kræver tilladelse i.h.t. loven

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →