Busloven og ulovlig kørsel af hyrekørselslignende karakter
Statutory Text (3 Articles)
Busloven og ulovlig kørsel af hyrekørselslignende karakter
I fremsendelsesbrev af 26. marts 1986 (j.nr. 23 P1-01280-00028-85 og 23 Pl-90201-00004-86) med bilag har politimesteren anmodet Direktoratet for Vejtransport om en udtalelse i anledning af en politianmeldelse mod vognmand Hans Jørgen Kæmpe, Søndersø, for ulovlig buskørsel i forbindelse med en indkøbstur i Tyskland den 21. december 1985, og ulovlig hyrekørsel i perioden 5. oktober til 19. november 1985 »forskellige steder i og udenfor Søndersø Kommune«, udført med en minibus af mærket Toyota og indregistreringsnummeret HD 98.127.
Direktoratet har i brev af 24. september 1986 udtalt sig om førstnævnte forhold og har for så vidt angår anmeldelsen om ulovlig hyrekørsel oversendt sagen til ministeriet til videre foranstaltning.
Det fremgår af den medfulgte politirapport med tilhørende bilag, at Hans Jørgen Kæmpe er anmeldt for i flere tilfælde at have udført hyrekørsel med den omhandlede minibus, der er indrettet til befordring af 11 personer, uden bevilling. Anmeldelsen om den ulovlige kørsel, er indgivet af Søndersø Kommune på foranledning af hyrevognmænd i kommunen.
Det fremgår af sagen, at Hans Jørgen Kæmpe er indehaver af en bevilling til almindelig hyrekørsel (nr. 107-10). Bevillingen udnyttes med en Ford Granada med indregistreringsnummeret DD 98.761. Det fremgår endvidere, at han ikke er i besiddelse af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport i henhold til busloven, og at han flere gange har fået afslag på ansøgning om tilladelse til turist- og bestillingskørsel.
Hans Jørgen Kæmpe har ikke ønsket at udtale sig til politirapporten om de nærmere omstændigheder ved den omhandlede kørsel, men i et brev af 6. januar 1986 til kommunen har han erkendt, at have udnyttet minibussen til »hyrekørsel« efter telefoniske bestillinger fra kunder.
Det er ministeriets opfattelse, at den omhandlede kørsel, udført med et motorkøretøj, der er »indrettet til befordring med flere end 9 personer, føreren medregnet«, er omfattet af lov om buskørsel, uanset dens hyrekørselslignende karakter.
Der er tale om erhvervsmæssig bestillingskørsel, der kræver tilladelse af Persontrafikrådet. Den kørsel Hans Jørgen Kæmpe har udført med den omhandlede minibus i perioden 5. oktober - 19. november 1985 er således en overtrædelse af buslovens § 1, jf. 10.
Under hensyn til den ulovlige kørsels betydelige omfang finder ministeriet, at der i henhold til lovens § 22 bør nedlægges påstand om straf af bøde på ikke under 10.000 kr.
Ingen
En vognmand havde kørt »hyrekørsel« i en minibus indrettet til befordring af 11 personer uden bevilling.
Ministeriet udtalte , at kørslen er omfattet af lov om buskørsel, idet køretøjet er indrettet til befordring af flere end 9 personer