Personaleudvalg for ansatte ved en kommunal trafikhavn
Statutory Text (3 Articles)
Personaleudvalg for ansatte ved en kommunal trafikhavn
Nakskov Byråd
I skrivelse af 19. marts 1987 meddelte Indenrigsministeriet på baggrund af kommunens forespørgsel herom af 13. maj 1986 (nr. 402/KK-le), at økonomiudvalget må antages at være personaleudvalg for den kommmunale trafikhavn.
Indenrigsministeriet henviste herved til, at økonomiudvalget i henhold til den kommunale styrelseslovs § 18, stk. 3, varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold og således generelt er ansvarlig for personaleforvaltningen inden for samtlige kommunens områder.
I tilslutning hertil skal Indenrigsministeriet efter brevveksling med Trafikministeriet præcisere, at personer, der efter deres ansættelsesbrev er ansat ved havnevæsenet, må antages at henhøre under havneudvalget som personaleudvalg.
Personale, der gør tjeneste ved havnen, er således kun undergivet økonomiudvalget som personaleudvalg, hvis personalet i henhold til ansættelsesbrev er ansat i kommunen.
Med venlig hilsen
Emil le Maire
Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1987 1.10
Udtalt, at økonomiudvalget er personaleudvalg for en kommunal trafikhavn, hvis personalet er ansat i kommunen. Personer, der efter deres ansættelsesbrev er ansat ved havnevæsenet, hører derimod under havneudvalget som personaleudvalg.