Legislator Case Law & Legislation
Y19870922058 DK

Udvalgsmedlemmers adgang til at referere fra et udvalgsmøde.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1987 9220 Valid

Udvalgsmedlemmers adgang til at referere fra et udvalgsmøde.

I Deres skrivelse af 13. oktober 1987 har De udbedt Dem oplysning om Indenrigsministeriets opfattelse vedrørende spørgsmålet om kommunalbestyrelsesmedlemmers afgivelse af vidneforklaring om forhandlingerne under et udvalgsmøde.

I den anledning kan Indenrigsministeriet oplyse følgende

Det antages, at et udvalgsmedlem kan referere egne udtalelser fra et udvalgsmøde, hvorimod der ikke består en adgang til at referere andre udvalgsmedlemmers udtalelser. Dog kan et udvalgsmedlem ikke videregive oplysninger i en sag, som må anses for fortrolig, eller hvor der i øvrigt gør sig særlige tavhedspligtshensyn gældende.

I sager, hvor udvalget træffer den endelige beslutning, kan et udvalgsmedlem endvidere offentligt meddele, hvem der har stemt for, henholdsvis imod eller undlagt at stemme for den angivne beslutning, ligesom der kan gives oplysninger om, hvor mange der har deltaget i sagens behandling i det pågældende udvalgsmøde.

Til yderligere belysning af spørgsmålet er vedlaget Indenrigsministeriets skrivelse af 11. maj 1987 tillige med 3 artikler fra bladet Kommunen skrevet af dr.jur. Erik Harder.

Det skal herudover bemærkes, at man ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt retten vil kunne påplægge udvalgsmedlemmer, der indkaldes som vidner i en retssag, at fremkomme med oplysninger om forhandlinger i et udvalgsmøde.

Med venlig hilsen

Nina Gottlieb

Udtalelse 1987 9220 Valid

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1987 1.8.

Udtalelse 1987 9220 Valid

Udtalt, at et udvalgsmedlem kan referere egne udtalelser fra et udvalgsmøde, hvorimod der ikke består en adgang til at referere andre udvalgsmedlemmers udtalelser. Dog kan et udvalgsmedlem ikke videregive oplysninger i en sag, som må anses for fortrolig, eller hvor der i øvrigt gør sig særlige tavshedspligtshensyn gældende.

I sager, hvor udvalget træffer den endelige beslutning, kan et udvalgsmedlem endvidere offentligt meddele, hvem der har stemt for, henholdsvis imod eller undladt at stemme for den angivne beslutning, ligesom der kan gives oplysninger om, hvor mange der har deltaget i sagens behandling i det pågældende udvalgsmøde.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →