Morarente på studielån. Indgåelse/afvikling af aftaler. Aftalevilkår. Finansiel virksomhed (* 1)

Morarente på studielån. Indgåelse/afvikling af aftaler. Aftalevilkår. Finansiel virksomhed (* 1)

2. I en anden sag, som var indbragt for FO til udtalelse, ønskede et pengeinstitut at beregne sig en overrente på for tiden 4% p.a. som tillæg til den gældende studielånsrente for den del af et lån, som var misligholdt. Efter de anvendte studielånsdokumenter forrentedes gælden »med den af banken til enhver tid gældende rente, pt...% p.a.«. Den indsatte procentsats var den for studielån gældende på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Under de øvrige vilkår, der var gældende for studielånsaftalen, var der ikke optaget bestemmelser om beregning af overrente ved en misligholdelse eller lignende, ligesom der ikke var henvist til pengeinstituttets almindelige forretningsbetingelser. Efter de almindelige forretningsbetingelser var pengeinstituttet berettiget til at opkræve bl.a. en af pengeinstituttet fastsat overtræksrente - provision eller morarente - såfremt en konto kom i overtræk eller i restance eller udnyttedes i strid med indgåede aftaler med pengeinstituttet.

FO bemærkede om pengeinstituttets praksis med beregning af en overrente, at aftalen om studielånet var affattet således, at den var egnet til at give forbrugeren indtryk af, at rentevilkåret var endeligt fastsat og reguleret i aftaledokumentet, og at der ikke herudover gjaldt andre regler for renteberegningen. Lånedokumentet gav i det hele indtryk af at regulere aftaleforholdet udtømmende og indeholdt ikke nogen bestemmelse om beregning af overtræks- eller morarente ved misligholdelse, eller nogen henvisning til de almindelige forretningsbetingelser.

På baggrund heraf udtalte FO, at der ikke sås at være nogen klar aftalemæssig baggrund for den foretagne beregning af overtræksrenten, hvorfor bankens praksis ved opkrævning af overtræksrente måtte karakteriseres som stridende mod god markedsføringsskik.

Tilsynet med Banker og Sparekasser meddelte efterfølgende pengeinstituttet, at rentebetingelser, der fastsættes ensidigt af pengeinstituttet, for at være i overensstemmelse med god pengeinstitutpraksis, klart må fremgå af lånedokumentet. Det må således oplyses i lånedokumentet, at der for restancer på lånet kan gælde afvigende rentesatser. Tilsynet bemærkede endvidere, at man ikke fandt det fyldestgørende til opfyldelse af god pengeinstitutpraksis, at pengeinstituttet som hjemmel til at forhøje renten henviste til pengeinstituttets almindelige forretningsbetingelser, hvis indhold ikke var angivet i lånedokumentet.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Beretning 1986, s. 43-44.

Et pengeinstitut beregnede sig ved misligholdelse af studielån en forhøjet rente i forhold til den for pengeinstituttet gældende alm. rente på studielån. Opkrævningen af overrente anset for at være i strid med god markedsføringsskik, da der i lånevilkårene ikke var medtaget vilkår om forhøjet renteberegning i tilfælde af misligholdelse.