Inddragelse af børn og unge i markedsføringen. Reklamens sociale og samfundsmæssige ansvar. (* 1)

Inddragelse af børn og unge i markedsføringen. Reklamens sociale og samfundsmæssige ansvar. (* 1)

2.5. Anvendelse af børn og unge i markedsføringen

I beretningsperioden indbragtes en sag, som gav anledning til en udtalelse vedrørende spørgsmålet om børn og unge i markedsføringen.

Et gødningsfirma, der producerede gødningspinde til brug for stueplanter, havde udformet et oplæg til markedsføring af produktet, hvorefter salget skulle finde sted gennem sportsklubber, der ved en kontrakt forpligtede sig til over for en »forhandler« og producenten at gennemføre salg af produktet. Det fremgik af kontrakten, at produktet alene måtte sælges gennem sportsklubbens medlemmer eller ved klubbens arrangementer, og at klubben skulle overholde en fastsat pris af 20 kr. pr. pakke, hvoraf klubbens avance udgjorde 7 kr. Klubben forpligtede sig til at afsætte en fastsat minimumsmængde.

Kontraktens formål ud over det forretningsmæssige var at tilføre klubben og idrætsformål i øvrigt midler til fremme af dansk idræt.

Det fremgik endvidere, at klubbens salgsarbejde skulle bestå i tegning af abonnement på det pågældende produkt, således at der med faste intervaller ville blive sendt en bestemt mængde gødningspinde til den enkelte forbruger.

Til brug for selve salget havde producenten ladet udforme en reklamefolder med overskriften »DINE PLANTER OG DEN LOKALE SPORT TRIVES MED...« og som illustration hertil et fotografi af en kvindelig forbruger og en dreng iklædt »Roligan-bluse«. Folderen informerede om produktet og om, at en del af overskuddet ville tilfalde idrætten. Som illustration var denne del af folderen forsynet med et foto af en flok »Roligans«, fortrinsvis børn og unge mennesker. I folderen var der endelig trykt en kupon til bestilling af abonnement.

FO fandt, at den planlagte markedsføringsmetode var i strid med god markedsføringsskik i henhold til markedsføringslovens § 1.

I denne forbindelse blev der lagt vægt på, at salget skulle ske gennem sportsklubber, hvis medlemmer fortrinsvis er børn og unge mennesker, at der erhvervsmæssigt ville ske en udnyttelse af den goodwill, som findes hos befolkningen for sport og sportsudøvere, og at denne salgsform, såfremt den på længere sigt ville vinde udbredelse, næppe ville være gavnlig for hverken forbrugere eller sportsudøvere.

Særligt den omstændighed, at reklamematerialet til dels var rettet til børn og unge mennesker, og at børn skulle anvendes i markedsføringen, gav anledning til betænkelighed.

Som led i vurderingen indgik den af Det internationale Handelskammer vedtagne Kodeks for Reklamepraksis, artikel 13, hvorefter »reklame ikke må udnytte børns naturlige godtroenhed eller unge menneskers mangel på erfaring og ikke må misbruge deres loyalitetsfølelse.«

FO fandt det omhandlede markedsføringsmateriale utilbørligt over for børn og unge mennesker, idet disse ville have vanskeligt ved at erkende det erhvervsmæssige formål, og børn og unges autoritetstro over for klubledere ville blive udnyttet, ligesom der var stor risiko for, at børnene ville øve pression, dels over for hinanden, eventuelt i form af gruppepres, og dels over for forældre og andre med henblik på at afsætte produktet.

Det blev endvidere bemærket, at markedsføringsmaterialet kunne lægge op til salg ved personlig henvendelse hos forbrugerne, hvilket er i strid med bestemmelserne i lov om visse forbrugeraftaler (dørsalgsloven).

Producenten besvarede FO's henvendelse ved at fremlægge et ændret markedsføringsoplæg til vurdering. Ved beretningsperiodens afslutning var der ikke foretaget en egentlig afslutning af forhandlingerne.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Beretning 1986, side 17.

Et firma påtænkte en salgskampagne, hvor salget foregik gennem sportsklubber, der ved en kontrakt forpligtede sig til at sælge fabrikantens produkt via klubbens medlemmer til en fastsat pris, hvoraf en del tilfaldt klubben som avance. I tilknytning til kampagnen var udformet en reklamefolder, der var illustreret af billeder af blandt andet børn og unge i »roligan-tøj«.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at kampagnen var i strid med markedsføringslovens § 1, idet den ved at lade salget ske gennem sportsklubber, udnytter den goodwill, der findes i befolkningen for sport. Ombudsmanden var derudover særligt betænkelig ved at børn skulle anvendes i markedsføringen, og at reklamematerialet delvist var rettet til børn og unge.