Ensidig renteændring på konto med rentebestemmelser relateret til diskontoen. Indgåelse/afvikling af aftaler Finansiel virksomhed (* 1).

Ensidig renteændring på konto med rentebestemmelser relateret til diskontoen. Indgåelse/afvikling af aftaler Finansiel virksomhed (* 1).

2.16. Pengeinstitutters markedsføring

I den forløbne beretningsperiode har FO ved flere lejligheder i medfør af markedsføringslovens regler udtalt sig om banker og sparekassers praksis ved stedfundne renteændringer. Det drejer sig om klager indbragt for Tilsynet med Banker og Sparekasser, og hvor Tilsynet har forelagt spørgsmålet om den markedsføringsretlige side af sagen for FO til udtalelse.

1. I flere pengeinstitutter har renten for forskellige former for konti været knyttet til ændringer i diskontoen. Typisk har en sådan konto været forrentet med »diskontoen + X% p.a.«. Fra flere pengeinstitutters side har det bl.a. været gjort gældende, at Nationalbankens diskonto de sidste par år ikke har været anvendt som regulator af renten eller målestok for rente- niveauet her i landet, hvorfor forudsætningerne for det omhandlede rentevilkår ikke længere er til stede. Banken eller sparekassen har derfor følt sig berettiget til at ændre vilkåret om kontoens forrentning. Endvidere har der været henvist til bankens/sparekassens almindelige forretningsbetingelser. Disse gælder for ethvert mellemværende mellem pengeinstituttet og dets kunder - medmindre andet fremgår af særlige kontraktsbestemmelser eller i øvrigt er aftalt mellem parterne. Efter de almindelige forretnings- bestemmelser fastsætter pengeinstituttet selv til enhver tid de betingelser og satser, der gælder vedrørende rente, validering, provisioner og gebyrer, og de nævnte betingelser og satser kan til enhver tid ændres af pengeinstituttet uden varsel. FO har på baggrund heraf udtalt, at således som rentevilkåret har været fastsat, har det været egnet til at give forbrugeren indtryk af, at den angivne relation til diskontoen har været det endelige fastsatte rentevilkår, således at renten ikke har været undergivet andre ændringer end dem, der fulgte af ændringer i diskontoen. En henvisning til de almindelige forretningsbetingelser kan ikke naturligt forstås således, at forretningsbestemmelser om rente- fastsættelse gælder ved siden af det særligt aftalte rentevilkår. En ensidig ændring i et løbende kontomellemværende af et så centralt aftalevilkår som renten, må kræve en klar aftalemæssig baggrund. Endvidere udtalte FO, at en henvisning til bristede forudsætninger i et aftaleforhold, hvor vilkåret er fastsat af pengeinstituttet selv, og hvor dette må formodes at have den betydeligste indsigt, ikke findes at give en tilstrækkelig klar hjemmel for en ensidig ændring af rentevilkåret. FO fandt således, at de foretagne renteændringer ikke var i overensstemmelse med god markedsføringsskik.

Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Beretning 1986, s. 42-43.

Et pengeinstitut markedsførte indlånskonti, hvor renten relateredes til diskontoen f.eks. ved anvendelse af klausulen »diskontoen + X % p.a.«. Ensidig ændring af renten fra pengeinstituttet uden en samtidig ændring i diskontoen anset for at være i strid med god markedsføringsskik, selvom renteniveauet i samfundet generelt havde ændret sig og selvom det af pengeinstituttets alm.

bestemmelser fremgik, at pengsinstituttet til enhver tid fastsatte de betingelser og satser, der skulle være gældende vedr. rente, validering, provisioner og gebyrer og de nævnte betingelser og satser til enhver tid kunne ændres af pengeinstituttet uden varsel.