Sammenligning af rentesatser i pengeinstitutter. Sammenlignende reklame. Finansiel virksomhed (* 1)

Sammenligning af rentesatser i pengeinstitutter. Sammenlignende reklame. Finansiel virksomhed (* 1)

3. Anprisninger af egne fortræffeligheder og/eller sammenligninger med andre pengeinstitutter ses til stadighed i forskellige variationer.

Under overskriften »Nu er det bevist! Sparekassen X er den bedste i området« havde et pengeinstitut affotograferet to søjler, der havde været offentliggjort i tidsskriftet »Penge og Privatøkonomi«, juni 1986, i forbindelse med en undersøgelse af en lang række pengeinstitutters ud- og indlånstilbud til forbrugerne. Søjlerne viste de enkelte pengeinstitutters gennemsnitlige effektive rentesatser for på den ene side alle skattebegunstigede indlånskonti og på den anden side samtlige udlånstyper. Der var i annoncen for pengeinstituttet henvist til den pågældende artikel i »Penge og Privatøkonomi«.

FO udtalte om annoncen, at de to opstillinger fra »Penge og Privatøkonomi« alene angav gennemsnitlige effektive rentesatser for visse (skattebegunstigede) indlånstyper samt samtlige udlånstyper. Øvrige indlånsformer var således ikke medtaget i opgørelsen, ligesom sammensætningen af kontotyper og rentesatser inden for hver lånegruppe kunne variere kraftigt. Andre centrale vilkår og satser indgik ikke i sammenligningen.

FO anførte videre, at en benyttelse af betegnelsen »bedst« generelt for sparekassen som sådan i forhold til andre pengeinstitutter alene på baggrund af de angivne sammenligningspunkter hvilede på et klart for løst grundlag. En konkret sammenligning mellem kontotyper forudsætter en konkret angivelse af en række punkter, der typisk vil være af væsentlig betydning for de forbrugere, annoncen henvender sig til. Endvidere blev det påpeget, at det ikke af annoncen fremgik, inden for hvilket område udsagnet skulle gælde, og at der ikke er angivet oplysninger om pengeinstitutter, som ikke er omfattet af undersøgelsen. FO konkluderede, at sammenligningen derfor måtte anses for at være i strid med god markedsføringsskik og egnet til at vildlede.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1986, S. 44-45.

Et pengeinstitut havde på grundlag af en artikel i et tidsskrift udformet annoncer indeholdende sammenligninger med andre pengeinstitutter. Da centrale vilkår og satser ikke var medtaget i annoncerne, blev de anset for at være i strid med god markedsføringsskik og egnet til at vildlede, ligesom Forbrugerombudsmanden anførte, at betegnelsen »bedst« generelt for pengeinstituttet som sådan i forhold til andre pengeinstitutter, på baggrund af de udvalgte sammenligningspunkter, hvilede på et klart for løst grundlag.