'Hurtig svar gave'. Ganske samme art. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
»Hurtig svar gave«. Ganske samme art. (* 1)
3. På trods af det forebyggende orienteringsprogram, som FO gennemførte i 1986 over for postordrebranchen, specielt om markedsføringslovens forbud om ulovlig tilgift, har det også i 1987 været nødvendigt at rejse tiltale i en række sager.
Et forlag havde på baggrund af husstandsomdelt reklamemateriale i forbindelse med, at forbrugerne tegnede abonnement på en række af forlagets håndbogsserier som belønning for »hurtigt svar« ydet tilgift i form af henholdsvis 4 dækkeservietter, en havesaks, en blomstersaks samt en billampe.
FO fandt, at den tilbudte ydelse var i strid med markedsføringslovens § 6 om tilgift, idet ekstraydelserne ikke kunne siges at være en del af hovedydelsen, der var abonnementet på håndbøgerne. Gavernes art bevirkede, at de ikke kunne anses som omfattet af markedsføringslovens § 6, stk. 2, der undtager ydelse af ganske samme art som hovedydelsen fra tilgiftsbegrebet.
Der blev rejst tiltale og retssagen sluttede med en bødevedtagelse på kr. 45.000.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1987 side 31.
Et forlag tilbød i omdelte reklamebrochurer, forbrugere, der tegnede abonnement på en leksikonserie, en madopskriftsbog som »hurtig svar gave«.
Forbrugerombudsmanden fandt, at der forelå en overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 2, idet opskriftsbogen ikke kunne anses som værende af ganske samme art som hovedydelsen, leksikonserien.