Reklamemateriale udformet som en rykkerskrivelse. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Reklamemateriale udformet som en rykkerskrivelse. (* 1)
1. I en række tilfælde havde et naturgasselskab udsendt reklamebreve adresseret »Til ejeren« og med modtagerens adresse. I brevet var anført »vort bogholderi har konstateret, at De har penge til gode.... Vi ser, at De endnu ikke har gjort brug af Deres ret til at få udbetalt Deres introduktionsrabat ved overgang fra olie til naturgas«. Den nederste del af brevet var udformet som en kupon med angivelse af et pengebeløb, som svarede til den kontantrabat, som nye kunder, der tilsluttede sig naturgasforsyningen inden en fastsat frist, ville få udbetalt hos naturgasselskabet.
FO fandt reklamebrevet stridende mod markedsføringslovens § 2, stk. 1, idet oplysningen om, at adressaten havde penge til gode, fandtes at være en urigtig og vildledende oplysning, egnet til at påvirke efterspørgslen. Selskabet bekræftede, at man ikke fremover ville anvende lignende reklamemateriale.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1986, side 13, nr. 1
Et naturgasselskab udsendte et reklamebrev, der var udformet som en henvendelse fra selskabets bogholderi, hvori man meddelte, at forbrugeren havde penge til gode i form af en tilslutningsrabat.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at reklamebrevet var i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1, idet oplysningen om, at adressaten havde penge tilgode, var vildledende og urigtig, egnet til at påvirke efterspørgslen.