Låneret relateret til opsparing Finansiel virksomhed (* 1)

Låneret relateret til opsparing Finansiel virksomhed (* 1)

I forbindelse med det generelle fald i renteniveauet og pengeinstitutternes hyppige reklamering med rentenedsættelser på forskellige udlånsformer, kan der være grund til at understrege behovet for samtidig loyalt at oplyse om eventuelle forhøjelser af provision eller gebyrer ved samme lånetyper.

Det er således set, at et pengeinstitut i dagspressen annoncerede med følgende overskrift: »Billigere at låne i...«. Af samme annonce fremgik det i øvrigt, at pengeinstituttet fra en bestemt dato nedsatte renten på nye boliglån og nye lån til private med 21/2%, og at renten på alle øvrige lån blev nedsat med 1%.

Da stiftelsesprovisionen samtidig forhøjedes fra max. 1% til max. 2 1/2%, hvilket var uomtalt i annoncen, blev besparelsen ved nye lån mindre end nedsættelsen i den årlige rente på 2 1/2%, som annoncen gav indtryk af.

På baggrund heraf fandt FO den stedfundne annoncering vildledende, urimelig mangelfuld og i strid med god markedsføringsskik, jfr. markedsføringslovens § 2, stk. 1 og § 1.

Endelig skal fremdrages den almindelige forekommende kontotype, hvorefter en forbruger efter en passende opsparing får ret til et lån af en vis størrelse »Spar-op-lån«.

Et pengeinstitut markedsførte en sådan kontotype i en folder, som havde overskriften »Lån til private« og »Op til 25.000 kr. - uden krav om sikkerhed«.

Under overskriften »Opsparing betyder låneret« var det bl.a. anført, at man opnåede en automatisk ret til lån ved en regelmæssig opsparing, og størrelsen af lånet afhang af opsparingens art og omfang. I næste afsnit hed det: »Såfremt De efter bankens vurdering er kreditværdig og har faste indtægtsforhold, ydes lån op til 25.000 kr. uden krav om egentlig sikkerhedsstillelse«.

En forbruger havde efter at have oprettet en sådan konto igennem knapt et år

foretaget månedlige indbetalinger på 500 kr. Da der herefter fra forbrugerens side fremsattes ønske om et lån på 25.000 kr., stillede pengeinstituttet som betingelse en sikkerhedsstillelse på ca. 20.000 kr. Ved kontooprettelsen var der intet nærmere aftalt omkring størrelsen af et eventuelt lån.

Pengeinstituttet anførte, at låneretten måtte ses i lyset af pengeinstituttets almindelige kreditvurdering, der skulle foretages konkret af banken i hvert enkelt tilfælde. Med formuleringen »Op til 25.000 kr.« var der ikke givet nogen garanti for, at kunden altid kunne opnå lån af denne størrelse. Om der i givet fald skulle kræves sikkerhed afhang af en almindelig kreditvurdering.

FO udtalte som sin opfattelse, at folderens tekst med den her nævnte overskrift og benyttelsen af formuleringen »automatisk ret til lån« umiddelbart måtte forstås således, at der alene ved en regelmæssig opsparing opnåedes en låneret uden krav om sikkerhed, hvor lånets størrelse afhang af opsparingens art og omfang. Kunden måtte forvente, at pengeinstituttet ved aftalens indgåelse havde foretaget den fornødne kreditvurdering, og at der var opnået en låneret uden sikkerhedsstillelse ved kundens opfyldelse af aftalen. Folderens tekst måtte derfor anses for vildledende og urimelig mangelfuld og i strid med god markedsføringsskik, jfr. markedsføringslovens § 2, stk. 1 og § 1.

Ligeledes fandtes der ved den konkrete aftales indgåelse ikke at være givet tilstrækkelig information om det nærmere indhold af den pågældende opsparingsog låneaftale, herunder hvor stort et lån der kunne opnås, og hvornår og på hvilke betingelser, ved en opsparing som den omhandlede, jfr. markedsføringslovens § 3 og § 1.

Der kan i denne forbindelse henvises til FO's beretning 1983, side 42-43.

Offentliggjort i Beretning fra Forbrugerombudsmanden 1985, s. 26-27

Ved et pengeinstituts markedsføring af lån til private anførte pengeinstituttet bl.a., at »opsparing betyder låneret« og at man opnåede automatisk ret til lån ved regelmæssig opsparing.

Størrelsen af lånet skulle afhænge af opsparingens art og omfang.

Da tilbudet om lån uden sikkerhedsstillelse - foruden kravet om regelmæssig opsparing - reelt var betinget af en positiv kreditvurdering fra pengeinstituttets side på tidspunktet for etablering af lånet, fandt Forbrugerombudsmanden markedsføringen i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1 og § 1.