Retningslinjer for markedsføring af selskabsrejser. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Retningslinjer for markedsføring af selskabsrejser. (* 1)
Bilag XXIV
Retningslinier for markedsføring af selskabsrejser
Retningslinierne finder anvendelse på den markedsføring af selskabsrejser, der finder sted i form af annoncering. Ved selskabsrejser forstås rejser, som arrangeres for en enkelt eller en gruppe rejsende til en pris, der i hvert fald omfatter transport tur/retur og ophold med indkvartering.
1.
Prisangivelser i annoncer skal omfatte alle obligatoriske tillæg og afgifter og skal således være den pris, som rejsen kan købes til.
2.
Ved annoncering af selskabsrejser skal annoncøren, såfremt antallet af ledige pladser til angiven pris, rejsemål og afgangsdato på tidspunktet, hvor annoncen indleveres, er under 10, i annoncen angive antallet af udbudte rejser på indleveringstidspunktet. Indleveringstidspunktet må højst ligge 2 dage før den af dagbladet fastsatte indleveringsfrist.
3.
Såfremt der annonceres med priseksempler, der ikke gælder i hele rejsebureauets sæson, men kun omfatter bestemte datoer eller visse tidsrum indenfor sæsonen, skal det angives i annoncen, hvilke datoer eller tidsrum prisen vedrører.
4.
I prisen for en selskabsrejse indgår indkvartering på dobbeltværelse, medmindre andet er angivet.
5.
Prisangivelser i annoncer vedrører rejser af 1 uges varighed, medmindre andet er angivet. Ved 1 uge forstås her 7 overnatninger. I øvrigt angives rejsens varighed i dage eller i antal hele uger.
6.
Afrejsestedet for annoncerede rejser er København, medmindre andet er angivet.
Ved annoncering af selskabsrejser må der ikke ske anvendelse af angivelsen »medlem af Rejsegarantifonden« eller andre lignende angivelser med henvisning til Rejsegarantifonden.
Forbrugerombudsmanden, januar 1986.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1987, side 120, bilag XXIV.
Forbrugerombudsmanden har udstedt retningslinier for annoncering af selskabsrejser. Retningslinierne vedrører blandt andet prisangivelser, oplysning om antallet af de udbudte rejser, såfremt udbudet er meget begrænset, priseksempler, der kun vedrører en del af sæsonen, og udfyldende fortolkning af indkvartering, udrejsested og varighed.