Borgmesterens kompetence til at træffe afgørelser på kommunalbestyrelsens vegne

Borgmesterens kompetence til at træffe afgørelser på kommunalbestyrelsens vegne

I skrivelse af 22. januar 1985 (j.nr. 00.01K03) klagede De til indenrigsministeriet over, at tilsynsrådet for Storstrøms amt i skrivelse af 28. november 1984 udtalte, at De i en konkret sag ikke havde været berettiget til at anføre § 31, stk. 1, i den kommunale styrelseslov som grundlag for Deres besvarelse på kommunalbestyrelsens vegne.

Tilsynsrådet har i skrivelse af 5. marts 1985 udtalt, at da der ikke ses at være fremkommet nye oplysninger, som kan begrunde en ændret stillingtagen fra tilsynsrådets side, kan rådet henholde sig til sin udtalelse af 28. november 1984.

Den konkrete sag drejer sig om en klage fra den socialdemokratiske gruppe i Ravnsborg byråd over, at en forespørgsel fra planstyrelsen vedrørende arealreservationer til atomkraftværker er besvaret af Dem uden forelæggelse for byrådet. I forespørgslen anmodede planstyrelsen de kommunale myndigheder om at tilkendegive, om de pålagte bebyggelsesmæssige restriktioner bevirker væsentlige planlægningsproblemer, og om der er tilfælde, hvor byudviklingen eller byggeri af institutioner eller lignende forhindres. De svarede, at der ikke var sådanne problemer i Ravnsborg kommune.

Tilsynsrådet har udtalt, at § 31, stk. 1, efter rådets opfattelse ikke kan finde anvendelse i sager som den foreliggende, hvori der skal afgives udtalelse til en anden myndighed. Sådanne sager skal behandles af kommunalbestyrelsen, fordi ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen samt kræve, at myndigheden gøres bekendt med indholdet af protokollen.

De har i Deres klage til indenrigsministeriet anført, at § 31, stk. 1, må kunne bringes i anvendelse, når der skal besvares ukomplicerede spørgsmål fra andre myndigheder. Efter Deres opfattelse var planstyrelsens forespørgsel af en sådan karakter.

De har til støtte herfor anført følgende argumenter

Byrådet fandt den 9. oktober 1978 under en drøftelse af de planlægningsmæssige konsekvenser, at den foreslåede arealreservation på Nøjsomheds Odde i Ravnsborg kommune ikke medførte planlægningsmæssige eller byudviklingsmæssige konsekvenser for kommunen, debatten vedrørende forslaget til kommuneplan for Ravnsborg kommune viste klart, at arealreservationen ikke på nogen måde udgør et problem for kommunens langtsigtede planlægning, og byrådet har aldrig fastsat retningslinier hverken i styrelsesvedtægten eller andre steder for borgmesterens beføjelser på området.

Indenrigsministeriet skal i anledning af Deres klage udtale følgende

Ifølge styrelseslovens § 31, stk. 1, kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne bl.a. afgøre sager, som ikke giver anledning til tvivl.

Indenrigsministeriet er enigt med Dem i, at styrelseslovens § 31, stk. 1, også finder anvendelse i forbindelse med sager, hvori en anden myndighed anmoder kommunalbestyrelsen om en udtalelse. Blandt andet hensynet til kommunalbestyrelsens mindretal kan dog medføre, at sagen skal forelægges den samlede kommunalbestyrelse. Det samme gælder i øvrigt en række andre sager ud fra hensynet til den samlede kommunalbestyrelse eller til sagens oplysning.

Ved sin stillingtagen til, om en sag kan afgøres efter § 31, stk. 1, kan borgmesteren derfor ikke nøjes med at vurdere, om han selv finder sagen utvivlsom, men må også skønne, om den øvrige kommunalbestyrelse kan antages at ville anse sagen for utvivlsom. I modsat fald skal mindretallet som nævnt af tilsynsrådet have lejlighed til at fremføre sin afvigende opfattelse, og sagen må derfor forelægges kommunalbestyrelsen. Denne forståelse af § 31 stemmer med, at beføjelsen er tillagt borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne.

I den konkrete sag skal indenrigsministeriet bemærke følgende vedrørende de argumenter, som De har anført

Da byrådets stillingtagen til arealreservationer fandt sted i 1978, kan det ikke udelukkes, at byrådsmedlemmerne kunne ønske at fremføre nye synspunkter.

Debatten om kommuneplanforslaget for Ravnsborg kommune var på det tidspunkt, svaret blev afgivet til planstyrelsen, endnu ikke afsluttet. Hertil kommer, at debatten kan have været begrænset af, at kommuneplanen som forudsætning bl.a. havde cirkulæret af 6. august 1980 om reservation af arealer til atomkraftværker.

Selv om byrådet ikke har fastsat retningslinier for borgmesterens beføjelser efter § 31, er disse ikke ubegrænsede, men må respektere de begrænsninger, der ligger i bestemmelsens ordlyd og forudsætninger. Nogle af disse er nævnt ovenfor og andre i tilsynsrådets udtalelse af 28. november 1984. Det tilføjes, at selv om vurderingen af, om § 31, stk. 1, kan anvendes, i første omgang foretages af borgmesteren, vil byrådet ved en efterfølgende forelæggelse eller orientering om sagen kunne kritisere borgmesterens vurdering, og dette kan føre til, at byrådet fastsætter retningslinier for fremtiden.

Det må yderligere tages i betragtning, at spørgsmålet om arealreservationer til atomkraft må anses for politisk meget følsomt. Indenrigsministeriet finder derfor, at besvarelsen af forespørgslen fra planstyrelsen ikke var så utvivlsom, at De har været berettiget til at foretage denne i medfør af § 31, stk. 1, i styrelsesloven.

Ravnsborg kommunalbestyrelse og tilsynsrådet for Storstrøms amt er underrettet om ovenstående.

P.M.V.

E.B.

Hanne Willumsen

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1985 1.5.

Ifølge styrelseslovens § 31, stk. 1, kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne bl.a. afgøre sager, som ikke giver anledning til tvivl.

Denne bestemmelse finder også anvendelse i forbindelse med sager, hvori en anden myndighed anmoder kommunalbestyrelsen om en udtalelse.

Blandt andet hensynet til kommunalbestyrelsens mindretal kan dog medføre, at sagen skal forelægges den samlede kommunalbestyrelse. Det samme gælder i øvrigt en række andre sager ud fra hensynet til den samlede kommunalbestyrelse eller til sagens oplysning.

Ved sin stillingtagen til, om en sag kan afgøres efter § 31, stk. 1, kan borgmesteren derfor ikke nøjes med at vurdere, om han selv finder sagen utvivlsom, men må også skønne, om den øvrige kommunalbestyrelse kan antages at ville anse sagen for utvivlsom. I modsat fald skal mindretallet have lejlighed til at fremføre sin afvigende opfattelse, og sagen må derfor forelægges kommunalbestyrelsen.

I den konkrete sag, som vedrørte en forespørgsel om arealreservationer til atomkraftværker, fandt indenrigsministeriet ikke, at besvarelsen var så utvivlsom, at borgmesteren havde været berettiget til at foretage denne i medfør af § 31, stk. 1.