Legislator Case Law & Legislation
Y19856039258 DK

Mødediæter til medlemmer af skolenævnet.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1985 60392 Valid

Mødediæter til medlemmer af skolenævnet.

I skrivelse af 20. februar 1984 (K.nr. 4-1., j.nr. 58-1984) har Århus Byråd for Indenrigsministeriet forelagt spørgsmålet om, hvorvidt byrådet, efter at have truffet beslutning om, at der ikke længere skal ydes mødediæter til (de forældrevalgte) medlemmer af skolenævn i henhold til skolebestyrelseslovens § 18, fortsat kan yde mødediæter til de byrådsmedlemmer, der er udpeget til at deltage i skolenævnenes møder. Hjemlen for ydelse af mødediæter til de sidstnævnte er § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Århus Byråd har som sin opfattelse givet udtryk for, at det ikke kan anses for lovligt alene af yde mødediæter til de byrådsmedlemmer, der er udpeget til at deltage i skolenævnenes møder.

Indenrigsministeriet har i anledning af byrådets henvendelse anmodet Undervisningsministeriet om en udtalelse. Undervisningsministeriets udtalelse af 30. marts 1984 vedlægges.

I den anledning skal Indenrigsministeriet vejledende udtale, at man er enig med byrådet i, at når en kommunalbestyrelse med hjemmel i de to nævnte love skal træffe beslutning om, hvorvidt medlemmer m.v. af det samme organ kan oppebære mødediæter, skal beslutningerne om ydelse af mødediæter have samme indhold.

Den sene besvarelse beklages.

P.M.V.

E.B.

Sven Rindom

Udtalelse 1985 60392 Valid

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1985 5.2.

Udtalelse 1985 60392 Valid

Udtalt, at når en kommunalbestyrelse med hjemmel i henholdsvis skolebestyrelseslovens § 18 og den kommunale styrelseslovs § 16, stk.

3, skal træffe beslutning om, hvorvidt medlemmer m.v. af skolenævnet kan oppebære mødediæater, skal beslutningen om ydelse af mødediæter have samme indhold for de forældreudvalgte medlemmer af nævnet og de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der af kommunalbestyrelsen er udpeget til at deltage i nævnets møder.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →