Legislator Case Law & Legislation
Y19850902058 DK

Medlemskab af § 17, stk. 4 - udvalg - borgerligt ombud P LBK nr 483 af 21/06/1991 § 17, stk. 4 og 5 Lov om kommunernes styrelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1985 9020 Valid

Medlemskab af § 17, stk. 4 - udvalg - borgerligt ombud P LBK nr 483 af 21/06/1991 § 17, stk. 4 og 5 Lov om kommunernes styrelse

I skrivelse af 30. august 1984 har Gørlev kommunalbestyrelse spurgt Indenrigsministeriet, om hvervet om medlem af et udvalg, der er nedsat i medfør af § 17, stk. 4, i den kommunale styrelseslov, er at betragte som et borgerligt ombud på samme måde som f.eks. medlemskab af af skolekommission og skolenævn.

Baggrunden for kommunalbestyrelsens forespørgsel er følgende

Gørlev kommunalbestyrelse nedsatte den 20. oktober 1982 et § 17, stk. 4 udvalg, der blandt andet fik til opgave at fremkomme med forslag til timetalsplaner, der skulle være tilpasset det faldende elevtal samt efterfølgende udarbejde forslag til udbygningsplanen for folkeskolen og fritidsundervisningen.

Blandt udvalgets medlemmer er formanden for Kirke Helsinge skolenævn, der er ansat som chefoperatør ved Rigshospitalets dataafdeling. Efter den pågældendes opfattelse må hvervet som medlem af et § 17, stk. 4 udvalg falde ind under reglerne om borgerligt ombud, jfr. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 636 af 7. december 1982 med senere ændringer.

Det fremgår imidlertid af en korrespondance mellem kommunalbestyrelsen og Rigshospitalet, at Rigshospitalet kun betragter deltagelsen i møderne i skolekommission og skolenævn som faldende ind under reglerne for borgerligt ombud.

I denne anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende

Det fremgår af bestemmelsernen i den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4 og 5, at det alene er medlemmerne af kommunalbestyrelsen, der er pligtige til at modtage valg til et § 17, stk. 4 udvalg.

Andre end kommunalbestyrelsesmedlemmer kan derimod kun vælges som medlem af et sådant udvalg, såfremt de er villige til at modtage valg hertil.

Da formanden for Kirke Helsinge skolenævn ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, har den pågældende således ingen pligt til at lade sig udpege til erhvervet og vil til enhver tid kunne begære sig fritaget for dette. Hvervet kan derfor efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke betragtes som et borgerligt ombud.

Det tilføjes, at spørgsmål vedrørende den pågældende skolenævnsformands ansættelse i staten og Finansministeriets bekendtgørelse nr. 636 af 7. december 1982 hører under Finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet.

P.M.V.

E.B.

Sven Rindom

Udtalelse 1985 9020 Valid

Udtalt, at spørgsmålet om, hvorvidt medlemskab af et særligt udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen med hjemmel i styrelseslovens § 17, stk. 4, er at betragte som et borgerligt ombud, afhænger af, om det pågældende medlem i medfør af § 17, stk. 5, er pligtig til at modtage valg.

I den konkrete sag kunne en skolenævnsformand, der ikke var medlem af kommunalbestyrelsen, og som af denne blev valgt til et § 17, stk.

4-udvalg, ikke påberåbe sig, at dette hverv var et borgerligt ombud, da han i medfør af § 17, stk. 5, kunne have begæret sig fritaget for medlemskab af udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →