Renteudgifter i anlægsperioden

Renteudgifter i anlægsperioden

I brev af 25. juli 1984 har De vedrørende spørgsmålet om renteudgiften ved anlæg af en privat fællesvej anført, at De finder det tvivlsomt, om princippet i Østre Landsrets afgørelse af 28. september 1982 om spørgsmålet kan anvendes, når arbejdet udføres på privat initiativ.

De anfører i Deres brev, at de øvrige lodsejere, der skal deltage i udgiftsafholdelsen, herved vil opnå en berigelse på bekostning af den eller de lodsejere, der udfører arbejdet.

Ministeriet skal i denne anledning oplyse

Det er et gennemgående princip i privatvejsloven, at udgifterne ved anlæg og vedligeholdelse af private fællesveje skal afholdes af lodsejerne ved vejen og ikke af det offentlige.

Ved den nævnte Østre Landsretsdom blev dette princip ikke desto mindre fraveget - for så vidt angår forrentningen af anlægsudgifter, der forskudsvis var afholdt af en kommune - til fordel for en analogislutning til vejbidragslovens § 4, stk. 5, hvorefter renter af anlægsudgifter ikke kan indgå i de bidragspligtige udgifter.

Landsrettens begrundelse for afgørelsen var, at privatvejslovens ikke indeholder fornøden hjemmel til at opkræve renter i anlægsperioden.

Der er ved lovens forarbejde ikke taget stilling til spørgsmålet, hverken i relation til vejmyndighedens udførelse af arbejdet eller i relation til privates udførelse af arbejdet.

Formålet med lovens bestemmelser er at fastslå vejmyndighedens kompetence i relation til de private lodsejere, herunder at fastslå i hvilket omfang vejmyndigheden kan fordele og opkræve udgifter til vejarbejder på disse veje. Med lovens § 42 gives der vejmyndigheden hjemmel til at fordele udgifterne, når nye private fællesveje anlægges på privat initiativ. Bestemmelsen henviser til lovens § 62. På den baggrund må det være ministeriets opfattelse, at vejmyndighedens kompetence er begrænset til at fordele de udgifter, som i øvrigt må antages at være omfattet af § 62, således at vejmyndigheden ikke uden udtrykkelig hjemmel hertil er berettiget til at medtage renteudgiften i fordelingen.

Dette er ikke til hinder for, at der på andet retsgrundlag kan være baggrund for at opkræve yderligere udgifter til arbejdet, men afgørelsen af dette spørgsmål falder uden for vejmyndighedens kompetence og opkrævningen og fordelingen af sådanne udgifter må i givet fald ske på privatretligt grundlag om fornødent ved spørgsmålets indbringelse for domstolene.

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Udtalt at Østre Landsrets dom af 28. september 1982, hvorefter vejmyndigheden ikke kan kræve renter af udgifter der forskudsvis er afholdt i anlægsperioden, må medfører, at sådanne renter heller ikke kan medtages i en kendelse, hvor vejmyndigheden fordeler udgifter til arbejder, hvor en privat grundejer har stået i forskud.