Legislator Case Law & Legislation
Y19840914058 DK

Tilsynsmyndighedens kompetence til at afgøre fortolkningensspørgsmål og tvister i kommunale fællesskaber

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1984 9140 Valid

Tilsynsmyndighedens kompetence til at afgøre fortolkningensspørgsmål og tvister i kommunale fællesskaber

I skrivelse af 20. februar 1984 har interessentskabet for indenrigsministeriet indbragt spørgsmålet om, hvorledes § 16, a, 2. afsnit, i selskabets vedtægter skal fortolkes.

Ifølge § 16, a, 2. afsnit, skal den vareme, selskabet leverer til Aalborg fjernvarmeforsyning, afregnes til samme pris pr. Gcal, som betales til I/S Nordkraft .

Mellem interessentskabet og Aalborg kommune er der opstået uenighed om, hvorvidt samme pris også omfatter statsafgifter som kul- og olieafgiften.

Interessentskabet har forelagt fortolkningsspørgsmålet for tilsynsrådet for Nordjyllands amt under henvisning til § 20 i selskabets vedtægter, hvorefter uoverensstemmelser, som måtte opstå mellem interessenterne eller mellem interessentskabet og en eller flere af interessenterne ved fortolkning af vedtægten eller vedrørende interessentskabets drift eller opløsning, afgøres af tilsynsmyndigheden, hvis afgørelse kan indbringes for indenrigsministeren.

Tilsynsrådet for Nordjyllands amt har imidlertid i skrivelse af 13. februar 1984 afvist at foretage den ønskede fortolkning af aftalen og at afgøre den omhandlede tvist, og har i stedet for henvist afgørelsen af det omtvistede spørgsmål til domstolene eller privat voldgift.

Tilsynsrådet har som begrundelse herfor anført, at vedtægternes § 20 - efter de hensyn der ligger til grund for godkendelseskravet i den kommunale styrelseslovs § 60 - må forstås således, at tilsynsrådet alene kan tage stilling til uoverensstemmelser vedrørende kommunalretlige forhold. Som eksempel herpå nævner tilsynsrådet reglerne om interessentskabets styrelse og dets retsstilling i forhold til de deltagende kommuner. Derimod falder det efter tilsynsrådets opfattelse uden for rådets kompetence at tage stilling til fortolkningen af rent privatretlige aftaler, som måtte være optaget i vedtægterne, og tilsynsrådet mener ikke at dette kan påtage sig rollen som opmand i privatretlige tvister.

Den aftale om prisen for varme som findes i § 16, a, i vedtægterne, finder tilsynsrådet er af rent privatretlig (aftaleretlig) karakter.

I denne anledning skal man meddele, at indenrigsministeriet med tilsynsrådet er enig i at, § 20 uanset sin ordlyd må forstås således, at tilsynsrådet alene kan tage stilling til uoverensstemmelser vedrørende kommunalretlige forhold. Da indenrigsministeriet ligeledes er enig med tilsynsrådet om, at det rejste spørgsmål er af privatretlig karakter, kan indenrigsministeriet tilslutte sig tilsynsrådets afvisning af at gå ind i en fortolkning af den pågældende bestemmelse og hermed tage stilling tl den omhandlede tvist.

Ministeriet har underrettet tilsynsrådet for Nordjyllands amt, Aalborg byråd, Dronninglund byråd, Hals byråd, Sejlflod kommunalbestyrelse, Skørping byråd, Aabybro byråd, Arden byråd om ovenstående.

P.M.V.

E.B.

Hanne Willumsen

Udtalelse 1984 9140 Valid

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1984 4.1.

Udtalelse 1984 9140 Valid

Udtalt, at tilsynsmyndighedens kompetence til at afgøre uoverensstemmelser vedrørende fortolkningsspørgsmål i et kommunalt fællesskab er indskrænket til uoverensstemmelser vedrørende kommunalretlige forhold, uanset om der i fællesskabets vedtægter er en bestemmelse, der uden begrænsning giver tilsynsmyndigheden kompetence til at afgøre uoverenstemmelser mellem parterne eller mellem fællesskabet og en af parterne vedrørende fortolkning af vedtægten eller vedrørende fællesskabets drift eller opløsning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →