Afstemning om ændringsforslag ved 2. behandling af årsbudgettet

Afstemning om ændringsforslag ved 2. behandling af årsbudgettet

I skrivelse af 2. oktober 1983, jfr. skrivelse af 24. april 1984, har De stillet følgende spørgsmål om fremgangsmåden ved afstemningen i Roskilde amtsråd om årsbudgettet for 1984

1) Er den af amtsborgmesteren valgte afstemningsmetode korrekt?

2) Hvad kan et mindretal gøre for at få sit ændringsforslag behandlet?

3) Kan amtsborgmesteren forlange, at et ændringsforslag til budgettet skal knytte sig til bestemte konti i budgettet specificeret i bevillingsniveauet?

Som De er orienteret om, har indenrigsministeriet i skrivelse af 14. oktober 1983 anmodet Roskilde amtsråd om en udtalelse i anledning af Deres henvendelse. Roskilde amtsråd har ved skrivelse af 11. november 1983 afgivet vedlagte udtalelse, som er vedtaget på amtsrådets møde den 8. november 1983.

Det fremgår af sagen, at der til amtsrådets møde den 27. september 1983, hvor 2. behandlingen af årsbudgettet skulle finde sted, forelå ændringsforslag fra økonomiudvalget, fra en forligsgruppe bestående af den socialemokratiske amtsrådsgruppe, fire medlemmer af Venstres amtsrådsgruppe, den konservative amtsrådsgruppe og Det radikale venstres amtsrådsgruppe, fra Fremskridtspartiets amtsrådsgruppe, fra Socialistisk Folkepartis amtsrådsgruppe samt fra Dem.

Ændringsforslagene blev sat til afstemning i den nævnte rækkefølge.

Det fremgår endvidere, at De ved mødets begyndelse protesterede mod denne rækkefølge under henvisning til, at den begrænser mindretallets adgang til at få behandlet sine ændringsforslag. De forlangte, at mindretallets ændringsforslag sattes til afstemning før økonomiudvalgets og forligsgruppens ændringsforslag.

Til Deres første spørgsmål.

De rejser i Deres skrivelse af 2. oktober 1983 tvivl om, hvorvidt den afstemningsmetode, som amtsborgmesteren valgte, var korrekt.

Hertil har amtsrådet anført, at der forud for 2. behandlingen var indgået et forlig mellem 19 af amtsrådets 23 medlemmer, og at forliget omfatttede økonomiudvalgets ændringsforslag samt nogle ændringsforslag fra forligsgruppen . Det kunne derfor på forhånd anses for sikkert, at disse forslag ville blive vedtaget. Det var årsagen til, at amtsborgmesteren fandt, at amtsrådsbehandlingen ville blive mest overskuelig, hvis disse ændringsforslag blev sat til afstemning først. Amtsrådet finder derfor, at den valgte afstemningsmetode var korrekt.

Hertil skal indenrigsministeriet bemærke følgende

Det fremgår af § 11, stk. 3, 2. pkt., i indenrigsministeriets normalforretningsorden for primærkommuner, at borgmesteren bestemmer, i hvilken orden der skal stemmes over ændringsforslag. Samme regel gælder for amtskommuner. Selv om det ikke er nævnt i normalforretningsordenen, må det imidlertid antages som et almindeligt princip, at det mest vidtgående blandt flere sideordnede ændringsforslag skal sættes til afstemning først, jfr. Erik Harder, Dansk Kommunal Forvaltning I, 1982, side 126 f. og Preben Espersen og Erik Harder, Lov om kommunernes styrelse med kommentarer 1981, side 332 f. Hvis der er stillet flere end to sideordnede ændringsforslag, skal det mest vidtgående sættes til afstemning først, og hvis det ikke vedtages, dernæst det herefter mest vidtgående o.s.v. Forslag (i samme bevillingsniveau) til ændring af budgettet er sideordnede, hvis de vedrører samme konto. Det ændringsforslag, som fjerner sig mest fra økonomiudvalgets budgetforslag, skal følgelig sættes til afstemning først.

Hvis der er enighed om det, kan kommunalbestyrelsen vælge en anden rækkefølge for afstemningerne, f.eks. således at et mindretals ændringsforslag sættes til afstemning først.

I de foreliggende tilfælde var der ikke enighed om at fravige princippet om, at det mest vidtgående af sideordnede ændringsforslag sættes til afstemning først.

Under henvisning hertil skal indenrigsministeriet udtale, at det havde været rigtigst, om borgmesteren havde sat de af mindretallene stillede ændringsforslag til afstemning først i det omfang, der var tale om mere vidtgående ændringsforslag til konti, som flertallet også havde stillet ændringsforslag til.

I sagens anledning skal i øvrigt tilføjes, at ethvert medlem af amtsrådet efter indenrigsministeriets opfattelse kan forlange, at ændringsforslag sættes til afstemning konto for konto. Afstemning om flere ændringsforslag kan således ikke mod et medlems protest ske under eet.

Baggrunden for denne regel er, at et medlem antages at have pligt til at deltage i afstemninger i amtsrådet. Hvis flere forslag sættes til afstemning under eet, vil et medlem i visse tilfælde være nødt til at stemme mod sin overbevisning.

Medlemmet vil herved miste muligheden for gennem afstemning at tilkendegive sit standspunkt til hvert af de fremsatte forslag.

Til Deres andet spørgsmål.

Det fremgår af Deres særudtalelse fra amtsrådets møde den 8. november 1983, at De på amtsrådets møde den 27. september 1983 anmodede om, at Deres ændringsforslag blev behandlet konto for konto. Deres anmodning blev imidlertid efter Deres opfattelse kun delvis imødekommet. Det bestemtes, at forhandlingerne om Deres ændringsforslag skulle foregå under eet, medens Deres ændringsforslag sattes til afstemning konto for konto.

Amtsrådet har i skrivelsen af 11. november 1983 anført, at et mindretal har krav på at få sine ændringsforslag behandlet, og at Deres ændringsforslag også blev behandlet af amtsrådet på mødet den 27. september 1983. Derimod har et mindretal ikke krav på at få en ny afstemning om et forslag, der allerede er vedtaget eller forkastet af amtsrådet.

Hertil skal indenrigsministeriet bemærke, at et mindretal kan forlange, at ændringsforslag sættes til afstemning konto for konto, jfr. ovenfor.

Derimod kan et mindretal ikke forlange, at forhandlingerne om et punkt på dagsordenen deles, således at forhandlingerne om hvert enkelt ændringsforslag finder sted umiddelbart forud for afstemningen om dette.

Amtsborgmesterens beslutning om at lade forhandlingerne om Deres ændringsforslag foregå samlet, giver derfor ikke indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Til Deres tredje spørgsmål.

Ifølge § 38, stk. 2, 2. pkt., i den kommunale styrelseslov fastsætter indenrigsministeren nærmere regler om specifikation af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling.

Ændringsforslag til forslag til årsbudget skal angive, hvilken bevilling forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret, jfr. § 2, stk. 2, i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 381 af 3. august 1983 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen.

I Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner er det nærmere fastsat, at de bevillinger, som en kommunalbestyrelse eller et amtsråd vedtager, som et mindstekrav skal knyttes til de fire første cifre i den autoriserede kontoplan.

Under henvisning hertil skal man meddele, at indenrigsministeriet er enigt med amtsrådet i, at da amtsrådet skal tage stilling til de enkelte poster i årsbudgettet på bevillingsniveau, skal ændringsforslag til budgettet for at kunne behandles, specificeres på bevillingsniveau.

P.M.V.

E.B.

Johan Erichsen

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1984 6.1

(1 *) Ophæver den i skrivelsen citerede bek.

Udtalt, at det mest vidtgående af flere sideordnede ændringsforslag skal sættes til afstemning først, medmindre der er enighed om en anden rækkefølge.

Ethvert medlem kan forlange, at ændringsforslag sættes til afstemning konto for konto. Afstemning om flere ændringsforslag under eet kan således ikke ske mod et medlems protest.