Annoncering med angivelse af rentestørrelse. Sammenlignende reklame. Finansiel virksomhed. (* 1)

Annoncering med angivelse af rentestørrelse. Sammenlignende reklame. Finansiel virksomhed. (* 1)

Pengeinstitutternes reklamering.

Efter igennem en periode at have fulgt pengeinstitutternes reklamering optog FO en drøftelse med Den Danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening og Tilsynet med Banker og Sparekasse.

På baggrund af de førte drøftelser tilskrev FO Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening således: ».....

Emnerne for drøftelserne centreres om tre problemkredse og ud fra markedsføringslovens bestemmelser om god markedsføringsskik skal jeg herom som min opfattelse udtale følgende.

1. Bekendtgørelse af 2.7.1979 om skiltning og annoncering med indlånsrenter og udlånsrenter m.v. i banker, sparekasser og andelskasser.

I det omfang der i annoncer eller anden form for reklame gives oplysninger om indlånsrenter og udlånsrenter m.v., skal de oplysninger, som kræves i henhold til bekendtgørelsens §§ 3, 4 og 5, anføres.

Det anførte er ikke til hinder for, at der anvendes reklamer uden angivelse af rentesatser m.v.

Med hensyn til oplysningsformen må det af hensyn til overskueligheden anses ønskeligt, at der anvendes en skematisk oversigt.

2. Reklamer hvori der foretages konkrete sammenligninger med andre pengeinstitutters udbud eller kontokreditter hos stormagasiner og konto-ringe.

Foretages der konkrete sammenligninger mellem egne kontoformer og nærmere angivne kontoformer i andre pengeinstitutter, skal samtlige de oplysninger, der i medfør af bestemmelserne i den under pkt. 1 omhandlede bekendtgørelse gives om eget produkt, tillige gives for de til sammenligning inddragede kontoformer. Af hensyn til overskueligheden må det anses ønskeligt, at disse oplysninger anføres skematisk for de omhandlede kontoformer.

I den seneste tid har der fra pengeinstitut-side været en øget reklamering om indkøbskreditter, og i den anvendte reklame er der i nogle tilfælde foretages sammenligninger med de af konto-ringe og stormagasiner markedsførte kontoordninger.

For så vidt angår sammenligning vedrørende rentesatser skal det anføres, at anvendelse af upræcise angivelser som »dyre afbetalingsrenter«. »rente på 25-35% som mange stormagasiner og kontorringe beregner sig«, »kontoordningers ofte meget høje renter«, ikke kan anses stemmende med god markedsføringsskik.

Det anførte er ikke til hinder for, at der i reklamer foretages sammenligninger med andre kreditorordninger, men i givet fald bør de sammenligningspunkter, renter, gebyrer m.v., der inddrages i reklamen, angives præcist og udtrykke aktuelt gældende satser med henvisning til de kreditordninger eller kategorier af ordninger, sammenligningen vedrører.

I annonceringen for indkøbskreditter er der endvidere forekommet henvisninger til mulighed for køb med »kontantrabat«. Dette udsagn kan opfattes således, at »kontantrabat« er almindeligt forekommende. Ifølge lov nr. 252 af 8. juni 1977 om mærkning og skiltning med pris m.v. er det de gældende kontantpriser, der skal angives i mærkning, skiltning og annoncering. Såfremt »kontantrabat« er almindeligt forekommende, er det således den rabatterede pris, der skal angives som kontantpris. Henvisning i bankers annoncering til, at der i almindelighed gives kontantrabat, synes derfor at have til forudsætning, at detailhandelen ikke i overensstemmelse med prismærkningsloven giver korrekt oplysning om gældende kontantpris. Det anførte bør derfor tages i betragtning, såfremt man ved annoncering med indkøbskreditter vil henvise til muligheden for opnåelse af rabat på de i detailhandelien oplyste kontantpriser.

3. Anvendelse af anprisninger samt indirekte eller underforstået negativ omtale af andre pengeinstitutter.

Det er selvsagt forbundet med vanskeligheder nærmere at fastlægge grænsen for, hvornår nødvendige loyalitetshensyn må anses tilsidesat ved indirekte eller underforstået negativ omtale af konkurrenter. Det må imidlertid anses nærliggende i medfør af markedsføringsloven at anlægge et restriktivt syn ved bedømmelsen af denne reklameform, og der skal i den forbindelse peges på bestemmelsen i artikel 7 i Kodeks for reklamepraksis, hvorefter reklamer - direkte eller underforstået - ikke må tale nedsættende om noget firma eller nogen vare, hvadenten det sker ved at bringe firmaet eller varen i miskredit eller under latterliggørelse eller på hvilken som helst anden måde.

Vedrørende anvendelse af anprisninger i markedsføringen gør sig videre det forhold gældende, at rosende omtale af annoncørens produkt efter omstændighederne af forbrugerne kan opfattes som angivelser med et konkret indhold. I sådanne situationer forudsætter en retmæssig benyttelse af anprisninger set i relation til markedsføringslovens bestemmelser, at der er reel dækning for den. Dette gælder f.eks. angivelserne »bedst«, »mest fordelagtig« o.l. anvendt om ind- og udlånskonti. Anvendelsen må forudsætte, at kontoen på en række punkter, der gennemsnitlig er af væsentlig betydning for de forbrugere, kontotypen retter sig til, er mere fordelagtig end de kontotyper, de pågældende forbrugere tilbydes i andre pengeinstitutter.

For almindelige lønkonti må det antages især at være indlånsrente, overtræks- eller låneret, udlånsrente, gebyrer ved træk på kontoen, samt frekvensen af kontoudtog og andre midler til løbende at give forbrugerne oversigt over bevægelser på kontoen samt saldo.

Jeg skal anmode Den Danske Bank/Danmarks Sparekasseforening om at gøre sine medlemmer bekendt med mine synspunkter.'

(* 1) Beretning fra Forbrugerombudsmanden 1983, s. 38-40.

Generel skrivelse til pengeinstitutter vedr. annoncering med og sammenligning af rentesatser. Sammenligningen bør ske skematisk, og samtlige angivelser vedr. pengeinstituttets produkt bør suppleres med tilsvarende oplysninger for det konkurrerende produkt. Sammenligningen bør ikke indeholde upræcise angivelser som »dyre afbetalingsrenter«. Anprisninger som »bedst« eller »mest fordelagtigt« må forudsætte, at produktet på en række punkter, der gennemsnitlig er af væsentlig betydning for forbrugerne, er mere fordelagtigt end tilsvarende produkter udbudt af andre pengeinstitutter.