Upræcis pristalsreguleringsklausul. Aftalevilkår. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Upræcis pristalsreguleringsklausul. Aftalevilkår. (* 1)
Upræcis prisreguleringsklausul i aftale om vedligeholdelsesabonnement for kontormaskiner.
En erhvervsdrivende klagede over, at serviceafgiften på et vedligeholdelsesabonnement for kontormaskiner i løbet af et år var steget med 20% i forhold til det aftalte grundbeløb.
Kontrakten havde en prisreguleringsklausul med følgende ordlyd
»X-servicefirma kan regulere grundbeløbet for denne aftale i overensstemmelse med udviklingen i det almindelige prisniveau, således særligt i forbindelse med ændringer i lønninger, omkostningsniveau, reservedele m.m. X er dog alene berettiget til at foretage sådanne reguleringer for ikke allerede forfaldne og/eller fakturerede debiteringer«.
FO udtalte bl.a., at reguleringsklausuler, hvorefter den ene part fastsætter prisen efter skønsmæssige bestemmelser eller ensidigt afgør, om indtrufne forandringer motiverer en prisforhøjelse, som hovedregel ikke kan anses for at være i overensstemmelse med god markedsføringsskik.
Derimod vil reguleringsklausuler baseret på et generelt indeks i almindelighed ikke være urimelige over for den anden part. Indeksklausuler kan dog misbruges eller lede til resultaer, som på længere sigt ikke er acceptable.
Efter FO's opfattelse var den i sagen foreliggende prisreguleringsklausul næppe i overenstemmelse med god markedsføringsskik, idet den dels var upræcis, dels gav servicefirmaet mulighed for ensidigt og uden beløbsmæssig begrænsning at forhøje grundafgiften.
Endvidere fandt FO servicefirmaets håndhævelse af prisreguleringsklausulen i det forelagte tilfælde mindre stemmende med god markedsføringsskik, idet firmaet, således som sagen forelå oplyst, havde iværksat prisforhøjelse med henvisning til prisreguleringskalusulen, selv om kun en del af prisforhøjelsen havde hjemmel i klausulen.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1983, side 19.
Et vedligeholdelsesabonnement indeholdt en pristalsreguleringsklausul, hvorefter den erhvervsdrivende kunne regulere kontraktens grundbeløb »i overensstemmelse med udviklingen i det almindelig prisniveau«. Forbrugerombudsmanden udtalte, at reguleringsklausuler, hvorefter den ene part fastsætter prisen skønsmæssigt eller ensidigt afgør, om indtrufne forandringer motiverer en prisforhøjelse, ikke kan anses for at være i overensstemmelse med god markedsføringsskik, hvorimod reguleringsklausuler baseret på et generelt index ikke vil være urimeligt.