Garanteret låneret relateret til opsparing. Begrænsninger i form af krav om en sikkerhedsstillelse. Indgåelse/afvikling af aftaler. (* 1)

Garanteret låneret relateret til opsparing. Begrænsninger i form af krav om en sikkerhedsstillelse. Indgåelse/afvikling af aftaler. (* 1)

Spar-op lån med lånegaranti.

Et pengeinstitut reklamerede på forsiden af en brochure på iøjenfaldende måde med følgende

»Med Spar-op lån kan

De nu låne 5xDeres

opsparing Efter 1 år op til: 50.000 kr. Efter 2 år op til: 100.000 kr. Efter 3 år op til: 150.000 kr.«

I brochurens tekst var der med små typer oplyst følgende:»for større lån kræves normalt sikkerhedsstillelse. I øvrigt henvises til pengeinstituttets almindelige kundevilkår.«

For kunder, som oprettede en »Spar-op konto«, oprettedes en kontrakt, der var betegnet »Lånegarantibevis«. Heri var kundens løbende opsparing fastlagt og med hensyn til låneretten anførtes i et konkret eksempel følgende

»Denne opsparing giver mig følgende låneret

Efter 1 år op til: 30.000,00

Efter 2 år op til: 60.000,00

Efter 3 år op til: 90.000,00

Låneretten, som er uoverdragelig, er betinget af opsparingsaftalens overholdelse og .....

For lånet gælder iøvrigt de for lån sædvanlige vilkår.«

Da den pågældende kunde efter forudgående opsparing anmodede om at få et spar-op lån effektueret, forlangte pengeinstituttet kaution. Kunden klagede herefter over brochure- og kontraktmaterialet.

FO udtalte i den anledning, at henvisning i brochure- og kontraktmaterialet til pengeinstituttets almindelige kundevilkår ikke kunne anses for en rimelig måde at informere forbrugerne om, at der i visse tilfælde ud over udvist sparevilje/evne, tillige krævedes sikkerhed i form af kaution. Med hensyn til angivelsen i brochuren »for større lån kræves normalt sikkerhedsstillelse« bemærkede FO, at denne set i sammenhæng med de øvrige angivelser i brochuren ikke fremtrådte på en sådan måde, at opsparerens opmærksomhed i tilstrækkelig omfang henledtes derpå, ligesom angivelsen set i sammenhæng med de umiddelbart ovenfor anførte lånebeløb naturligt måtte opfattes således, at der normalt kræves sikkerhedsstillelse for større lånebeløb, end de i brochuren angivne.

Under henvisning hertil fandt FO brochure- og kontraktmaterialet urimeligt mangelfuldt og vildledende i strid med markedsføringslovens § 1 og § 2, stk. 1.

Pengeinstituttet ophørte herefter med at bruge det påklagede materiale.

(* 1) Beretning fra Forbrugerombudsmanden 1983, S. 42-43.

Et pengeinstitut markedsførte en spar-op konto, hvor kundens senere lånemuligheder relateredes til den forudgående opsparing. Ved opsparingsaftalens indgåelse udstedtes et »lånegarantibevis«, hvor lånemulighederne for den enkelte aftale anførtes. Ved ansøgning om lån i henhold til aftalerne stillede pengeinstituttet under henvisning til pengeinstituttets alm. kundevilkår efterfølgende krav om sikkerhedsstillelse, selvom kunderne havde overholdt opsparingsaftalerne. Markedsføringen anset for vildledende og urimeligt mangelfuld, jfr. markedsføringslovens § 1 og 2 stk. 1.