Bladkonkurrence. Dag- og Ugeblade
Statutory Text (3 Articles)
Bladkonkurrence. Dag- og Ugeblade
Bladkonkurrence - »Se straks om du har vundet 250.000 kr. skattefrit.«
Et ugeblad foranstaltede en konkurrence og annoncerede i den forbindelse i dagspressen med »se straks om du har vundet 250.000 kr. skattefrit«.
På spisesedler og på forsiden af det nummer, hvori konkurrencen begyndte, reklameredes med bl.a. følgende angivelser: »Har vi trukket dit telefonnummer? 250.000 skattefri kontanter. Du kan få pengene om en times tid i Den Danske Bank«.
Af bladets indhold fremgik, at præmierne i »telefon-lykkehjulet« var på højst kr. 5.000, og at konkurrencen gennemførtes med 15 »lykkehjul« der løb over et tilsvarende antal numre af bladet.
På begæring af FO blev der rejst tiltale mod udgiveren af bladet ved Sø- og Handelsretten for anvendelsen af vildledende og urimeligt mangelfulde angivelser i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1983, side 43-44.
Et ugeblad foranstaltede en konkurrence, der markedsførtes med følgende : »Se straks om du har vundet 250000 kr. skattefrit.« Af bladets indhold fremgik det imidlertid, at højeste præmie var på 15000 kr. Forbrugerombudsmanden fandt, at der var tale om anvendelse af vildledende og urimeligt mangelfulde angivelser i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1 og begærede tiltale rejst. Under sagens foretagelse vedtog bladet en bøde på 10000 kr.