Legislator Case Law & Legislation
Y19836025058 DK

Depotgebyr for værdipapirer i værdipapircentralen.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1983 60250 Valid

Depotgebyr for værdipapirer i værdipapircentralen.

Administration og registrering af værdipapirer i Værdipapircentralen.

I henhold til lov om en Værdipapircentral skal rettigheder over registrerede fondsaktiver (kreditforeningsobligationer m.v.) registreres i Værdipapircentralen. Ret til at foretage denne registrering tilkommer ifølge loven

1. Danmarks Nationalbank

2. Banker og sparekasser

3. Andelskasser, der er undergivet tilsyn af offentlig myndighed.

4. Virksomheder, der drives i fællesskab af banker og sparekasser, og som har til formål at forvalte værdipapirer.

5. Fondsbørsvekselerere

6. Realkreditinstitutter og andre obligationsudstedende institutter for så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut.

Den enkelte investor er således afskåret fra direkte at træde i kontakt med Værdipapircentralen for at få foretaget registrering, og en investors konti i centralen administreres gennem det eller de kontoførende institutter, som investor vælger.

En klager rettede henvendelse i anledning af pengeinstitutternes reklamering vedrørende obligationers registrering i Værdipapircentralen. Klageren fandt, at det i den skete annoncering tillige burde være oplyst, at kunderne også kunne benytte realkreditinstitutterne, idet registreringen og administrationen gennem disse i modsætning til gennem pengeinstitutterne var gratis.

FO udtalte hertil som sin opfattelse, at markedsføringsloven ikke afgiver hjemmel til at pålægge en erhvervsdrivende i sin reklamering at oplyse om konkurrenters udbud, og fandt således ikke anledning til at forfølge sagen.

Udtalelse 1983 60250 Valid

(* 1) Beretning fra Forbrugerombudsmanden 1983, s. 41.

Udtalelse 1983 60250 Valid

Nogle pengeinstitutter markedsførte tilbud, hvorefter pengeinstitutterne mod et gebyr påtog sig at registrere og administrere fondsaktiver i værdipapircentralen. Pengeinstitutterne havde efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke pligt til i reklamemateriale og lign. at oplyse, at tilsvarende tjenesteydelser blev foretaget af nogle realkreditinstitutter uden betaling af gebyr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →