Tilgift. Ubetydelig værdi (* 1)

Tilgift. Ubetydelig værdi (* 1)

»Tilgift af ganske ubetydelig værdi«.

En forretning anmodede FO om en udtalelse vedrørende værdigrænsen for tilgift af ganske ubetydelig værdi.

FO udtalte, at der ved afgørelsen af, om der foreligger ydelse af ulovlig tilgift, foretages en konkret vurdering. Ved denne vurdering lægges der ikke alene vægt på tilgiftens »absolutte værdi«, d.v.s. den pris, køberen normalt skal betale, hvis tilgiftsydelsen erhverves særskilt, men også værdien set i forhold til hovedydelsen - »den relative værdi« - samt tilgiftsydelsens værdi for modtagergruppen.

Et eksempel på det sidste er en sag, der gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, 1964, side 275, vedrørende ydelse af Lego-klodser af ubetydelig værdi ved køb af kaffe. Sø- og Handelsretten lagde i dommen vægt på, at tilgiften havde en vis merværdi for forbrugerne i kraft af, at det ikke var en enkeltstående ting, men en ting, som opnår større værdi som legetøj, efterhånden som der samles flere klodser af samme slags.

Endvidere henvistes til Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen, 1980, side 514, hvori det blev fastslået, at en lodseddel til kr. 2 var tilgift af ikke ganske ubetydelig værdi, medens en kalenderbog til en fremstillingspris af kr. 0,60 - 0,90 måtte betragtes som tilgift af ganske ubetydelig værdi.

FO udtalte, at den nævnte højesteretsdom fortsat anses for vejledende ved ansættelsen af den »absolutte værdi«, men således at også den »relative værdi« som nævnt kan tillægges betydning i »nedadgående retning«. FO tilføjede, at en egentlig pristalsregulering af »den absolutte værdi« ikke kunne siges at finde sted, hvilket dog ikke udelukker en vis tillempning af værdien i overensstemmelse med udviklingen i samfundet.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1983, side 60. Ufr. 1964, side 275 og ufr. 1980, side 514.

Forbrugerombudsmanden blev anmodet om at afgive en udtalelse vedrørende værdigrænsen for tilgift af ganske ubetydelig værdi.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at der måtte ske en konkret vurdering, idet man ikke blot kunne lægge vægt på tilgiftens »absolutte værdi«, d.v.s. tilgiftens sædvanlige udsalgspris, men også måtte se værdien i forhold til hovedydelsen, samt tillægsydelsens værdi for modtageren. I sit svar henviste Ombudsmanden til retspraksis og tilføjede, at en egentlig pristalsregulering af den »absolutte værdi« ikke kunne siges at finde sted, hvilket dog ikke udelukker en vis tillempning af værdien i overensstemmelse med udviklingen i samfundet.