Legislator Case Law & Legislation
Y19830911058 DK

Vedrørende behandling af en sag for lukkede døre. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1983 9110 Valid

Vedrørende behandling af en sag for lukkede døre. (* 1)

»I skrivelse af 12. april 1983 har De, der er medlem af Morsø kommunalbestyrelse, anmodet indenrigsministeriet om at vurdere rimeligheden af en af tilsynsrådet for Viborg amt truffet afgørelse, som er meddelt Dem i skrivelse af 15. marts 1983.I afgørelsen finder tilsynsrådet ikke grundlag for at kritisere Morsø kommunalbestyrelses beslutning på mødet den 4. oktober 1982 om, at et forslag til nedsættelse af et særligt udvalg, »Bevaringsrådet« skulle behandles for lukkede døre.

Det fremgår af sagen, at der på (udkast til) dagsordenen for det pågældende møde var optaget et forslag om nedsættelse af det nævnte udvalg, bl.a. med museumsinspektøren som medlem, og at økonomiudvalget havde anbefalet udvalgets nedsættelse med bemærkning om, at museumsinspektøren ikke havde ønsket at medvirke.

De har oplyst, at De på mødet gjorde indsigelse mod at behandle sagen om nedsættelse af »Bevaringsrådet« for lukkede døre, men at borgmesteren tilkendegav at nogle ikke-navngivne kommunalbestyrelsesmedlemmer overfor ham havde udtalt, at de i forbindelse med sagsbehandlingen ville fremkomme med nogle personlige bemærkninger om museumsinspektøren og at dette var grunden til at sagen skulle behandles for lukkede døre.

I en udtalelse af 16. oktober 1982 til tilsynsrådet for Viborg amt har Morsø kommunalbestyrelse oplyst at borgmesteren forinden udarbejdelsen af dagsordenen modtog tilkendegivelser fra kommunalbestyrelsesmedlemmer om, at de ville fremsætte visse betragtninger vedrørende museumsinspektørens person. Under hensyn hertil blev sagen sat på dagsordenen for det lukkede møde, således at disse synspunkter kunne fremsættes. Ved åbningen af mødet godkendte kommunalbestyrelsen denne disposition.

Som det vil være Dem bekendt jfr. skrivelse herfra af 20. april 1983, har indenrigsministeriet brevvekslet med tilsynsrådet for Viborg amt over sagen.

I sin skrivelse af 3. maj 1983 har tilsynsrådet oplyst, at rådet i sin vurdering bl.a. har lagt til grund, at det ved sagens forelæggelse for kommunalbestyrelsen var oplyst, at den pågældende museumsinspektør havde tilkendegivet, at han ikke ønskede at medvirke til udvalgets nedsættelse.

I denne anledning skal indenrigsministeriet udtale, at det ifølge § 10 i lov om kommnernes styrelse er hovedreglen, at kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt eller ønskeligt på grund af sagens beskaffenhed. Behandlingen af sager for lukkede døre må således have undtagelsens karakter og være begrundet i den enkelte sags beskaffenhed.

Den i normal-forretningsordenens § 1, stk. 2 indeholdte bestemmelse, hvorefter bl.a. sager hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold, skal behandles for lukkede døre medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse, medfører ikke begrænsninger eller udvidelse af reglen i styrelseslovens § 10, stk. 1. Forretningsordenens bestemmelse er alene et udgangspunkt for borgmesteren ved placeringen af sagerne i det forslag til dagsorden, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ved mødets begyndelse. Det er således kommunalbestyrelsen der skal vurdere, om den pågældende sag, der af borgmesteren på dagsordensudkastet er foreslået behandlet for lukkede døre, er af en sådan karakter, at dens afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold.

For så vidt angår den foreliggende sag er det indenrigsministeriets opfattelse, at den af kommunalbestyrelsen anførte begrundelse for at behandle sagen om nedsættelse af »Bevaringsrådet« for lukkede døre ikke er tilstrækkelig. Alene en formodning eller forventning om, at der under en sags behandling vil fremkomme oplysninger om enekeltpersoner - uden nærmere viden om karakteren af sådanne udtalelser - vil ikke i sig selv kunne begrunde at dørene lukkes.

Efter indenrigsministeriets opfattelse burde der således, forinden der eventuelt var truffet beslutning om at behandle sagen for lukkede døre, være søgt tilvejebragt nærmere klarhed over de forventede udtalelser fra kommunalbestyrelsesmedlemmer om museumsinspektørens person, herunder om disse udtalelsers karakter, f.eks. om det drejede sig om vedkommendes rent personlige forhold, økonomiske forhold eller lignende, der af hensyn til beskyttelse af dennes interesser kunne begrunde en dørlukning.

I denne forbindelse har indenrigsministeriet henledt kommunalbestyrelsens opmærksomhed på styrelseslovens § 10, stk. 1, andet punktum, hvorefter spørgsmålet om hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af kommunalbestyrelsen eller af formanden. Bestemmelsen anviser en hensigtsmæssig fremgangsmåde til en mærmere afklaring af, om den enkelte sag måtte være af en sådan bekskaffenhed, at det for at beskytte personlige interessr skønnes nødvendigt eller ønskeligt, at den behandles for lukkede døre.

Endvidere har man overfor kommunalbestyrelsen peget på, at såfremt der under en sags behandling i et offentligt møde viser sig, at der er behov for at inddrage en persons personlige forhold i debatten, kan kommunalbestyrelsen på dette tidspunkt beslutte at lukke dørene, og efter omstændighederne være forpligtet hertil.'

Hvilket hermed meddeles.

Man henleder i denne forbindelse kommunalbestyrelsens opmærksomhed på styrelseslovens § 10, stk. 1, andet punktum, hvorefter spørgsmålet om hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af kommunalbestyrelsen eller af formanden. Bestemmelsen anviser en hensigtsmæssig fremgangsmåde til en nærmere afklaring af, om den enkelte sag måtte være af en sådan beskaffenhed, at det for at beskytte personlige interesser skønnes nødvendigt eller ønskeligt, at den behandles for lukkede døre.

Endvidere skal man pege på, at såfremt der under en sags behandling i et offentligt møde viser sig, at der er et behov for at inddrage en persons personlige forhold i debatten, kan kommunalbestyrelsen på dette tidspunkt beslutte at lukke dørene, og efter omstændighederne være forpligtet hertil.

P.M.V.

E.B.

Johan Erichsen

Udtalelse 1983 9110 Valid

(* 1) Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1983 1.12.

Udtalelse 1983 9110 Valid

Udtalt, at en formodning eller forventning om, at der under en sags behandling vil fremkomme oplysninger om enkeltpersoner - uden nærmere viden om karakteren af sådanne udtalelser - ikke i sig selv vil kunne begrunde, at dørene lukkes.

Efter indenrigsministeriets opfattelse burde der således, forinden der eventuelt var truffet beslutning om at behandle sagen for lukkede døre, være søgt tilvejebragt nærmere klarhed over de forventede udtalelser fra kommunalbestyrelsesmedlemmer, herunder om disse udtalelsers karakter, f.eks. om det drejede sig om vedkommendes rent personlige forhold, økonomiske forhold eller lignende, der af hensyn til beskyttelse af dennes interesser kunne begrunde en dørlukning.

Endvidere henledt opmærksomheden på STL § 10, stk. 1, 2. pkt., hvorefter spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af kommunalbestyrelsen eller af formanden.

Endelig peget på, at såfremt der under en sags behandlig i et offentligt møde viser sig, at der er et behov for at inddrage en persons personlige forhold i debatten, kan kommunalbestyrelsen på dette tidspunkt beslutte at lukke dørene og efter omstændighederne være forpligtet hertil.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →