Legislator Case Law & Legislation
Y19830907058 DK

Ændring i formuleringen af kommunalbestyrelsesmedlemmers/udvalgsmedlemmers forslag til dagsordenspunkter. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1983 9070 Valid

Ændring i formuleringen af kommunalbestyrelsesmedlemmers/udvalgsmedlemmers forslag til dagsordenspunkter. (* 1)

Besvarelse af spørgsmål nr. 1301 stillet af folketingsmedlem Agerschou til indenrigsministeren den 16. juni 1983.

-Spørgsmål

Kan ministeren oplyse, om et byrådsmedlem/udvalgsmedlem har ret til at få sin formulering af et punkt optaget på dagsordenen for et byrådsmøde/udvalgsmøde eller har borgmesteren/udvalgsformanden ret til at ændre eller formulere teksten?

-Svar

Jeg kender ikke de konkrete sager, som er omtalt i begrundelsen for spørgsmålet.

Generelt kan jeg sige, at borgmesteren/udvalgsformanden efter min opfattelse som udgangspunkt må være forpligtet til at medtage et medlemsforslag med den formulering, som forslagsstileren har anvendt. Da et dagsordensudkast først og fremmest skal fungere som en oversigt over de sager, der skal behandles i et møde, kan borgmesteren/udvalgsformanden dog foretage redaktionelle ændringer i medlemsforslag. Flere medlemsforslag med samme indhold, men med forskellig sproglig udformning, vil således kunne anføres under samme dagsordenspunkt, ligesom meget omfangsrige medlemsforslag må kunne forkortes. Endvidere må f.eks. anstødeligt sprogbrug kunne udelades af et medlems forslag.

I de nævnte tilfælde må medlemsforslag tilsendes medlemmerne eller fremlægges som bilag til dagsordenen, jfr. normal-forretnigsordenens § 3.

Jeg er opmærksom på, at der ved en redaktionel ændring af et forslag til dagsordenspunkt kan være risiko for samtidig ændring af indholdsmæssig karakter, hvorfor borgmestre/udvalgsformænd, selv når der foreligger en af de ovenfor nævnte situationer, må være yderst tilbageholdende med at ændre i formuleringen af et medlemsforslag.

Udtalelse 1983 9070 Valid

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1983 1.9.

Udtalelse 1983 9070 Valid

Udtalt, at borgmestre/udvalgsformænd som udgangspunkt må være forpligtet til at medtage et medlems forslag til dagsordenspunkt med den formulering, som forslagsstilleren har anvendt. Der kan dog foretages redaktionelle ændringer af hensyn til dagsordenens oversigtlighed, ligesom f.eks. anstødeligt sprogbrug kan udelades.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →