Formandsdelegationer. (* 1)

Formandsdelegationer. (* 1)

I skrivelse af 3. juni 1982 rettede De, som er medlem af Hovedstadsrådet, henvendelse til indenrigsministeriet. I henvendelsen klagede De over, at formanden for miljøbeskyttelsesudvalget i et udvalgsmøde afviste Deres anmodning om at få en sag forelagt for Hovedstadsrådet. De anmodede endvidere indenrigsministeriet om at præcisere det enkelte udvalgsmedlems rettigheder i forhold til formandens beføjelser som udvalgsformand.

De har som baggrund for klagen oplyst, at der på Hovedstadsrådets miljøbeskyttelsesudvalgs dagsorden den 6. maj 1982 under meddelelser fra formanden var en sag med følgende ordlyd

»Det vil blive meddelt miljøstyrelsen, at Hovedstadsrådet ud fra en recipientmæssig vurdering ikke kan anbefale, at der meddeles Bidstrup skovdistrikt tilladelse til at deponere 2-3000 m3 stormfældet træ i Avnsø, Hvalsø kommune, men at Hovedstadsrådet ikke har foretaget en afvejning af, hvorvidt der ud fra andre hensyn bør meddeles en tilladelse til det ansøgte, idet det forudsættes, at denne afvejning vil indgå i miljøstyrelsens behandling af sagen.«

De har endvidere oplyst, at et flertal i udvalget på mødet besluttede, at der skulle ændres i et vedlagt miljøteknisk notat, at dette skulle medsendes til miljøstyrelsen, og at det samtidig skulle meddeles miljøstyrelsen, at den miljøtekniske vurdering ikke har været behandlet i miljøbeskyttelsesudvalget, og at der ikke er foretaget en vurdering efter miljøbeskyttelseslovens § 1, stk. 3, af, hvorvidt der ud fra andre hensyn end de miljømæssige bør meddeles tiladelse til det ansøgte.

Beslutningen blev ikke protokolleret, men udvalgsformanden meddelte, at han ville foretage de vedtagne ændringer.

Da De var uenig i beslutningen, meddelte De formanden, at De ønskede sagen forelagt for Hovedstadsrået. Dette afviste formanden med, at det drejede sig om en »meddelelse« og ikke om en »sag« og at kun »sager« kunne forlanges forelagt for Hovedstadsrådet.

På Deres forespørgsel om, hvilken kompetence formanden havde til at afgøre, hvilke sager, der er »sager«, og hvilke der er »meddelelser«, svarede formanden, at det er der ingen regler for.

På denne baggrund anmodede De ved skrivelse af 10. maj 1982 formanden for Hovedstadsrådet om at få en redegørelse for udvalgsformandens beføjelser samt om at få sagen på Hovedstadsrådets møde den 28. maj 1982.

Som svar på Deres henvendelse til formanden for Hovedstadsrådet sendte denne Dem en skrivelse af 14. maj 1982, hvori der om udvalgsformandens beføjelser og et udvalgsmedlems muligheder for at forlange en sag forelagt for Hovedstadsrådet var anført følgende

»Reglerne herom findes i den kommunale styrelseslov. § 23 bestemmer, at et udvalgsmedlem kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget. Men denne bestemmelse kan imidlertid ikke anvendes, da der netop ikke i den foreliggende sag er tale om en beslutning truffet af udvalget, men derimod om en formandsmeddelelse om ekspedition af en miljøteknisk vurdering til miljøstyrelsen, der realitetsafgør sagen.

I lovens § 22, stk. 3, er indsat en ny bestemmelse, hvorefter et udvalgsmedlem kan indbringe ethvert spørgsmål om formandens virksomhed for udvalget. Under en drøftelse af en sådan sag kan udvalget fastsætte forskrifter for udøvelsen af formandens funktioner og give formanden direktiver om funktionens udøvelse.

Endelig er der den helt generelle regel i styrelseslovens § 11, hvorefter et medlem af Hovedstadsrådet kan indbringe ethvert spørgsmål om Hovedstadsrådets anliggender for rådet og fremsætte forslag til beslutninger herom. Denne regel giver ikke adgang til realitetsbehandling af sagen i Hovedstadsrådet, men alene adgang til at forlange oplysninger om bestemte anliggender inden for Hovedstadsrådets virksomhed.«

På Hovedstadsrådets møde den 28. maj 1982 vedtog man at oversende sagen om lagring af stormfældet træ til miljøbeskyttelsesudvalget.

Som De er orienteret om, udbad indenrigsministeriet sig ved skrivelse af 22. juni 1982 en udtalelse fra Hovedstadsrådet over Deres klage.

I skrivelse af 24. juni 1982 har formanden for Hovedstadsrådet besvaret ministeriets skrivelse og herunder oplyst, at sagen af Hovedstadsrådet den 28. maj 1982 blev oversendt til miljøbeskytelsesudvalget.

På udvalgets møde den 17. juni 1982, hvor sagen var optaget på dagsordenen, vedtoges enstemmigt følgende

»Gældende praksis vedrørende formandsmeddelelser videreføres. Der kan ikke træffes beslutninger under punktet, men formanden kan med udvalget drøfte foretagne såvel som påtænkte dispositioner.

Formandsmeddelelser om de af formanden foretagne og påtænkte dispositioner vil i overensstemmelse med den kommunale styrelseslovs § 22, stk. 3, som hidtil kunne indbringes for udvalget.«

Ifølge § 12 i lovbekendtgørelse nr. 204 af 7. maj 1981 om et Hovedstadsråd finder nærmere angivne bestemmelser i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse for styrelsen af de anliggender, der er henlagt til Hovedstadsrådet, medmindre andet bestemmes i styrelsesvedtægten. Blandt de bestemmelser i styrelsesloven, som således finder anvendelse, er bestemmelserne om møder i §§ 9-15 samt § 16, stk. 2-8, og udvalgsbestemmelserne i kapitel III.

I denne anledning skal indenrigsministeriet udtale, at formanden for et udvalg i medfør af den kommunale styrelseslovs § 22, stk. 2, kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Såfremt der herudover ønskes tillagt formanden kompetence til at afgøre sager på udvalgets vegne, forudsætter en sådan delegation af kompetence enighed i udvalget, jfr. side 130 i betænkning nr. 874 fra 1980 om kommunale styrelsesformer m.m.

Hvis formanden for et udvalg forelægger en endnu ikke afgjort sag for udvalget, må forelæggelsen indebære enten et ønske om, at udvalget skal afgøre den pågældende sag, eller en anmodning til udvalget om at overlade afgørelsen af den pågældende sag til formanden f.eks. fordi formanden er i tvivl om, hvorvidt en af udvalget tidligere meddelt delegation af kompetence til formanden omfatter en sag, som den foreliggende.

Såfremt en endnu ikke afgjort sag forelægges et udvalg med et forslag til sagens afgørelse, må forelæggelsen efter indenringsministeriets opfattelse indebære et ønske om, at udvalget skal træffe beslutning i sagen.

Et udvalgsmedlem, som på anden måde får kendskab til en ikke afgjort sag, der er af en sådan karakter, at udvalgets formand ifølge en meddelt delegation har kompetence til at afgøre den, vil i øvrigt altid kunne kræve, at sagen udvalgsbehandles, inden afgørelse træffes, jfr. Erik Harder: Dansk kommunalforvaltning 1982, s. 348.

Overført til den konkrete sag, som har givet anledning til Deres henvendelse til indenrigsministeriet, indebærer det anførte, at denne sag burde have været optaget på udvalgets dagsorden som et punkt, hvoraf det fremgik, at man ønskede udvalgets stillingtagen til den foreslåede besvarelse. Herefter ville der ikke have været tvivl om, at udvalgets beslutning skulle protokolleres, og at ethvert medlem af udvalget havde ret til at standse udførelsen af beslutningen ved at kræve sagen indbragt for Hovedstadsrådet i medfør af den kommunale styrelseslovs § 23.

For så vidt De har ønsket oplysning i almindelighed om et udvalgsmedlems rettigheder i forhold til udvalgsformanden, skal man henvise til den ovenfor nævnte betænkning nr. 894/1980.

Indenrigsministeriet må i øvrigt beklage, at svaret til indenrigsministeriet på ministeriets anmodning om en udtalelse fra Hovedstadsrådet er blevet afgivet af formanden for Hovedstadsrådet uden forelæggelse for rådet. Af denne grund er det ikke muligt for indenrigsministeriet at se, om Hovedstadsrådet er enigt med Dem i Deres opfattelse af det passerede, og om rådet kan tiltræde udvalgsformandens afvisning af Deres ønske om sagens indbringelse for Hovedstadsrådet. Dette har man tilkendegivet over for Hovedstadsrådet samtidig med, at man har orienteret rådet om svaret til Dem.

P.M.V.

E.B.

Johan Erichsen

(* 1) Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1983 1.1.

Udtalt, at hvis der ønskes tillagt formanden for et udvalg kompetence til at afgøre sager på udvalgets vegne ud over, hvad formanden er berettiget til efter styrelseslovens § 22, stk. 2, forudsætter en sådan delegation enighed i udvalget.

Endvidere udtalt, at hvis formanden for et udvalg forelægger en endnu ikke afgjort sag for udvalget, må forelæggelsen indebære enten et ønske om, at udvalget skal afgøre den pågældende sag, eller en anmodning til udvalget om at overlade afgørelsen af den pågældende sag til formanden.

Endelig udtalt, at såfremt en endnu ikke afgjort sag forelægges et udvalg med et forslag til sagens afgørelse, må dette indebære et ønske om, at udvalget træffer beslutning i sagen.

Tilføjet, at et udvalgsmedlem, som på anden måde får kendskab til en ikke afgjort sag, som udvalgets formand ifølge en meddelt delegation har beføjelse til at afgøre, altid vil kunne kræve, at sagen udvalgsbehandles, inden afgørelse træffes.