Legislator Case Law & Legislation
Y19825121758 DK

Annoncering for et pornografisk ugeblad. Dag- og ugeblade. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1982 51217 Valid

Annoncering for et pornografisk ugeblad. Dag- og ugeblade. (* 1)

Et ugeblad annoncerede i en lokal avis med en afbildning af ugebladets forside. FO udtalte i anledning af en henvendelse om, at annoncen var pornografisk, følgende.

»Det redaktionelle indhold i ugeblade, bøger, film m.v. falder uden for markedsføringslovens område. Reklamer for disse publikationer reguleres imidlertid af markedsføringsloven. Der er derfor ikke noget til hinder for i medfør af markedsføringsloven at gribe ind over for angivelser i reklamer for ugeblade m.v., selvom disse angivelser måtte være identiske med bladets indhold, og dette - bedømt som sådant - ikke er retsstridigt.

På den anden side må det tillægges betydning for markedsføringslovens anvendelse, at der i vide grænser for det tilladelige med hensyn til indhold og udformning af ugeblade m.v. Selvom reklame for ugeblade både med hensyn til form og indhold må bedømmes selvstændigt i medfør af markedsføringsloven, må den frihed, der gælder for det redaktionelle indhold, alligevel tillægges betydning ved fastlæggelse af begrebet god markedsføringsskik, jfr. markedsføringslovens § 1. Kravene i markedsføringsloven kan derfor ikke udformes således, at de bliver til hinder for, at der i reklame gives en rimelig dækkende beskrivelse af et produkt, som lovligt kan sælges.

Den påklagede annonce består kun af en fotografisk gengivelse af det pågældende ugeblads forside. Annoncen kan ikke siges at gå ud over, hvad der kræves til opfyldelse af det angivne formål. Annoncen kan derfor efter min opfattelse næppe siges at være i strid med god markedsføringsskik.«

Udtalelse 1982 51217 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens årsberetning 1981-1982, side 78

Udtalelse 1982 51217 Valid

Et pornografisk ugeblad annoncerede med en afbildning af bladets forside. Forbrugerombudsmanden udtalte i anledning af en klage herover, at det redaktionelle indhold i blade, bøger, film etc.

falder udenfor markedsføringslovens område. Derimod kan der gribes ind overfor reklamer for disse, selvom reklameringen er identisk med bladenes indhold, og dette ikke kan betegnes som retsstridigt.

Dog må den frihed der gælder for det redaktionelle indhold tillægges en betydning ved fastlæggelsen af begrebet god markedsføringsskik. Da den pågældende annonce kun bestod af en fotografisk gengivelse af ugebladets forside, kunne den næppe siges at være i strid med god markedsføringsskik.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →