Reklamering med 'smagstest'. Sammenlignende reklame. (* 1)

Reklamering med »smagstest«. Sammenlignende reklame. (* 1)

Et kaffefirma reklamerede i dagbladsannoncer med følgende overskrift

»247 husmødre i Århus smagte deres favorit kaffe og X-kaffe.«

I annoncen var det nærmere oplyst, at kaffefirmaet i samarbejde med et analyseinstitut havde ladet 247 tilfældigt udvalgte husmødre smage på 2 kopper kaffe. I den ene kop var der X-kaffe og i den anden et andet førende kaffemærke, som prøvesmageren hidtil efter eget udsagn havde foretrukket.

Endelig var det oplyst, at 66% mente, at X-kaffe smagte bedre end den kaffe, de plejede at drikke.

Herudover reklamerede kaffefirmaet på reklamesøjler med udsagnet

»X-kaffe. Jydernes foretrukne kaffe.«

Det oplystes yderligere over for FO, at kaffefirmaet gennem et analyseinstitut havde ladet foretage undersøgelser i Randers, Århus og Fredericia med deltagelse af fra 198 til 247 personer fra de enkelte byer.

Til brug for sagen indhentede FO en udtalelse fra ReklameRådet, som anførte, at der efter rådets opfattelse hverken efter de nationale eller internationale principper for god reklamepraksis er noget til hinder for anvendelse af smagstests som grundlag for en reklameindsats. Da man imidlertid med smagstests bevæger sig ind på områder, hvor det er vanskeligt at opstille konkrete vurderinger, og hvor respondenterne kan have særlige vanskeligheder ved at skelne mellem produkterne, bør der efter rådets opfattelse stilles ganske særlige krav til testmetoderne og udvises særlig varsomhed ved publicering af de indhentede resultater.

Om den forelagte reklamering med baggrund i den foretagne samgstest udtalte ReklameRådet følgende

»Indledningsvis må det konstateres, at den foretagne smagstest for kaffe, som er udgangspunkt for den indklagede annoncering, ikke er en generel test mellem mærket X-kaffe og det kaffemærke, som respondenterne normalt anvender, idet man ved gennemførelse af testen på forhånd havde udvalgt et stærkt begrænset antal konkurrerende mærker, i alt fem, som man har ønsket at teste X-kaffe imod. Der vil derved kunne være en række andre kaffemærker, som ikke er inddraget i afprøvningen, i relation til hvilke annoncen er vildledende, evt. diskriminerende.

På dette grundlag burde navnene på de mærker, der indgik i testen, have været oplyst i annoncerne.

Hvis således navnene på de af testen omfattede mærker var blevet nævnt direkte, burde tillige følgende krav have været opfyldt

a) at testen enten udelukkende omfattede kaffemærker af nogenlunde samme kvalitet (d.v.s. mærker, der holder nogenlunde samme udsalgspriser), idet man med en vis rimelighed kan forvente, at mærker af høj kvalitet i en sådan anonym (blind) test altid vil blive foretrukket frem for ringere og billigere mærker - eller at der for de enkelte - i testen indgåede - mærker opgives en normal/gennemsnitlig udsalgspris.

b) at annonceringen angiver de resultater, som hvert enkelt af de i testen indgåede mærker har opnået ved afprøvningen vis-a-vis X-kaffe. Kravet begrundes med, at de i annoncerne angivne procenter for, hvor mange der foretrækker X-kaffe, er gennemsnitstal for de foretagne fem smagsforsøg (a mod b, a mod c, a mod d, a mod e og a mod f). Det kan tænkes, at brugere af et eller flere af de konkurrerende mærker har vist størst præference for eget mærke. Dette sløres, når kun samlede tal gengives, hvilket må betragtes som illoyalt over for det eller de »andre« mærker, som måtte have stået sig bedst i afprøvningen.

Det kan næppe forlanges eller forventes, at mærkernes procentvise fordeling på markedet (markedsandele) skal oplyses.'

Herudover forelå der en redegørelse fra analyseinstituttet, hvoraf fremgik, at smagstesten ikke kunne anses for repræsentativ for hele den by, testen blev afholdt i.

På baggrund af det foreliggende udtalte FO, at den anvendte fremgangsmåde ved annoncering for X-kaffe efter hans opfattelse var i strid med god markedsføringsskik og i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1-3.

FO kunne således i det hele tilslutte sig de af ReklameRådet afgivne bemærkninger, ligesom han fandt, at den anvendte annonceoverskrift og udsagnet på de opsatte plakater ikke kunne støttes på de foretagne smagstests.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens årsberetning 1981-1982, side 38.

Et kaffefirma reklamerede med en smagstest, hvor deres produkt var blevet foretrukket af 60% af deltagerene frem for deres sædvanlige favoritkaffe. Forbrugerombudsmanden forelagde sagen for reklamerådet, der oplyste, at der hverken efter de nationale eller internationale principper for god reklamepraksis er noget til hinder for anvendelse af smagstest som grundlag for en reklameindsats. Der må imidlertid stilles særlige krav til testmetoderne og udvises varsomhed ved publicering af de indhentede resultater. Reklamerådet fandt at den konkrete test på en række punkter ikke levede op til disse krav.

Forbrugerombudsmanden udtalte på den baggrund, at den anvendte fremgangsmåde var i strid med god markedsføringsskik og i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1-3.