Legislator Case Law & Legislation
Y19825120558 DK

'Bo gratis i fire måneder.' Fast ejendom (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1982 51205 Valid

»Bo gratis i fire måneder.« Fast ejendom (* 1)

En ejendomshandler indrykkede en annonce for salg af klyngehuse med følgende overskrift

»Køb huset nu og bo gratis i fire måneder«.

Den i overskriften omtalte gratisydelse var ikke nærmer beskrevet i annoncen, men gik ud på, at køberne fra indflytningsdagen og fire måneder frem ikke skulle forrente og afdrage købesummen til sælger. Betalingsfritagelsen i denne periode omfattede imidlertid ikke udgifterne til ejendommens forsikring, varme-, vand- og el-forsyning, renovation og ejendomsskatter.

Med henvisning til de i FO's beretning 1979-1980, side 91 ff, omtalte domme om udtrykket »gratis« (den i ugeskrift for retsvæsen 1980, side 561, gengivne højesteretsdom og Sø- og Handelsrettens udtrykte dom af 4. november 1979) fandt FO på den ovennævnte baggrund annonceringen vildledende og i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1. FO lagde herved vægt på, at ordet gratis var markant fremhævet i annoncen, uden at det i øvrigt af annoncens tekst fremgik, hvori gratisydelsen nærmere bestod, og at køberne rent faktisk ikke boede gratis i den angivne fire måneders-periode.

Ejendomshandleren bekræftede efter henstilling at ville ophøre med at annoncere som sket.

Udtalelse 1982 51205 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens årsberetning 1981-1982, side 71. Ugeskrift for retsvæsen 1980, side 561.

Udtalelse 1982 51205 Valid

En ejendomshandler annoncerede med følgende: »Køb huset nu og bo gratis i fire måneder.« uden den omtalte gratisydelse var nærmere beskrevet. Da tilbudet ikke omfattede samtlige udgifter ved at bo i huset men alene renter og afdrag til sælger, udtalte Forbrugerombudsmanden, at annonceringen var vildledende og i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1, og lagde afgørende vægt på, at ordet »gratis« var markant fremhævet i annoncen uden det i øvrigt fremgik, hvori gratisydelsen bestod.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →