Legislator Case Law & Legislation
Y19820916058 DK

Generel inhabilitet på grund af boligfællesskab af ægteskabslignende karakter.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1982 9160 Valid

Generel inhabilitet på grund af boligfællesskab af ægteskabslignende karakter.

I skrivelse af 1. februar 1982 har Skævinge kommunalbestyrelse anmodet Indenrigsministeriet om at udtale sig om, hvorvidt et medlem af kommunalbestyrelsen (A), der oplyses at have et boligfællesskab af ægteskabslignende karakter med kommunens ledende skoleinspektør, der samtidig er chef for kommunens kulturelle forvaltning, kan have sæde i økonomiudvalget.

Det fremgår, at tilsynsrådet for Frederiksborg Amt i en vejlende udtalelse af 17. december 1981 ikke har fundet tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at A vil være generelt inhabil som medlem af økonomiudvalget.

Det fremgår af § 29, stk. 3, litra c, i lov om kommunernes styrelse, at ansatte, der er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et under et stående udvalg hørende forvaltningsområde, er udelukket fra medlemskab af økonomiudvalget. Den ledende skoleinspektør ville efter denne regel ikke selv kunne vælges til økonomiudvalget.

Bestemmelsen i § 29, stk. 3, litra c, omfatter ikke direkte ægtefæller eller samlevere til personer ansat i kommunens tjeneste. Bortset fra fastlæggelsen af kredsen af kommunalt ansatte kan bestemmelsen imidlertid ikke anses udtømmende at gøre op med, i hvilket omfang et kommunalbestyyrelsesmedlem på grund af f.eks. identifikationssynpunkter er afskåret fra medlemskab af økonomiudvalget. Et afgørende hensyn bag bestemmelsen i styrelseslovens § 29, stk. 3, er ikke blot tilliden til den offentlige forvaltning, men også ønsket om at sikre effektiviteten i udvalgets tilsyn med den kommunale forvaltning. En situation, hvor et udvalgsmedlem kommer til at føre tilsyn med sin ægtefælles eller samlevers virksomhed som kommunalt ansat, vil efter omstændighederne i samme udstrækning kunne forringe effektiviteten i økonomiudvalgets tilsyn med den pågældende forvaltningsgren.

Indenrigsministeriet er derfor af den opfattelse, at A ikke kan være medlem af kommunens økonomiudvalg. Indenrigsministeriet har herved i overensstemmelse med overstående lagt vægt på,

at det er oplyst, at der er tale om et boligfællesskab af ægteskabslignende karakter, og

at dette må antages at indebærer det samme interessefællesskab og den samme solidaritetsfølelse som ægteskab.

Indenrigsministeriet har endvidere i forbindelse med konstitueringen efter kommuneudvalget i november 1981 udtalt, at en ægtefælle til en folkeskolelærer ikke kan sidde i skoleudvalget, og at en ægtefælle til en ansat i socialforvaltningen ikke kan indvælges i socialudvalget.

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, der har fået kopi af denne skrivelse, bedes underrettet om, hvilken stilling byrådet måtte tage på baggrund af Indenrigsministeriets retsopfattelse.

P.M.V.

E.B.

Johan Erichsen

Udtalelse 1982 9160 Valid

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1982 2.3.b.

Udtalelse 1982 9160 Valid

Udtalt, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der levede i et boligfællesskab af ægteskabslignende karakter med en af kommunens forvaltningschefer, ikke kan have sæde i kommunens økonomiudvalg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →