Legislator Case Law & Legislation
Y19811001758 DK

Refusion af rabatkort efter prisstigning. Aftalevilkår (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1981 10017 Valid

Refusion af rabatkort efter prisstigning. Aftalevilkår (* 1)

Refusion af trafikselskabs rabatkort efter prisstigning.

FO modtog nogle klager over et trafikselskabs praksis i forbindelse med refusion af rabatort, der som følge af tekstforhøjelse ikke længere kunne benyttes.

Trafikselskabets praksis gik ud på, at ubenyttede klip kun blev refunderet indtil 1 måned - og senere indtil 3 måneder - efter takstforhøjelse, hvilket ikke var oplyst på rabatkortene.

FO var af den opfattelse, at den af selskabet benyttede fremgangsmåde var i strid med markedsføringslovens § 1, og gav under forhandlingerne med selskabet udtryk for, at såfremt dansk rets almindelige regler om forældelse skulle fraviges, måtte der i medfør af markedsføringsloven stilles krav om,

1. at der skulle foreligge et for forbrugerne klart bekendtgjort vilkår herom,

2. at vilkåret var rimeligt.

Der blev herefter opnået enighed mellem trafikselskabet og FO, at der fremover påtrykkes følgende vilkår på klippekortets bagside

»Efter takstændring

Kortet kan anvendes i mindst 14 dage.

Ubrugte klip refunderes i 6 måneder.«

Udtalelse 1981 10017 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1981-1982, side 29.

Udtalelse 1981 10017 Valid

Forbrugerombudsmanden udtalte, at et tratikselskabs praksis vedrørende refusion af ubenyttede klip i forbindelse med takstforhøjelser var i strid med markedsføringslovens § 1, idet man kun refunderede ubenyttede klip op til 3 måneder efter takstforhøjelsen. Ombudsmanden gav således udtryk for, at såfremt dansk rets almindelige regler om forældelse skal fraviges, kræver det, at vilkåret er rimeligt, og at det er klart bekendtgjort over for forbrugerne. Ombudsmanden enedes herefter med trafikselskabet om en formulering af vilkåret, der blev påtrykt kortets bagside.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →