Legislator Case Law & Legislation
Y19810904058 DK

Tilsynsmyndighedernes kompetence.

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Udtalelse 1981 9040 Valid

§ 40, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Efter § 21, stk. 1, i samme lov bestyrer de stående udvalg de anliggender, der er underlagt dem inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer m.v., der er udstedt af kommunalbestyrelsen. De påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides, og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevilling derudover anses for ønskelig eller fornøden.

Som et led i en stillingtagen til det rejste spørgsmål vil det således bl.a. være nødvendigt nærmere at kunne vurdere, om kommunalbestyrelsen allerede i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet - hvilket efter § 38, stk. 2, skal ske senest til den 1. oktober - har taget højde for den nævnte cirkulæreskrivelse af 31. oktober 1980, om socialudvalgets beslutninger har en sådan karakter, at de indebære ændringer - det være sig i op- eller nedadgående retning - i de(n) vedtagne budgetpost(er) vedrørende kommunens daginstitutioner, og om vedtagelserne måtte være uforenelige med eventuelle af kommunalbestyrelsen fastsatte betingelser eller forudsætninger for de enkelte bevillingsposter.

ad 2.

Påstået overtrædelse af de angivne forhandligsregler i reglement af 30. marts 1976 for det pr. ultimo marts 1976 reglementsansatte personale ved kommunale daginstitutioner, hvormed kommunalbestyrelsen har indgået driftsoverneskomst i henhold til § 69 i lov om social bistand falder uden for det område, som den kommunale tilsynsmyndighed og hermed indenrigsministeriet som øverste kommunale tilsynsmyndighed efter styrelsesloven er sat til at varetage.

P.M.V.

E.B.

M. Bjørnbak-Hansen

Udtalelse 1981 9040 Valid

Tilsynsmyndighedernes kompetence.

I skrivelse af 15. juli 1981 har Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund anmodet indenrigsministeriet om en udtalelse om følgende spørgsmål

1) Kan socialudvalg alene lovligt træffe beslutninger om at merindskrive børn i daginstitutioner drevet i henhold til bistandslovens § 69?

2) Kan kommunalbestyrelsen lovligt træffe beslutning om forhold beskrevet i førnævnte reglements § 33, stk. 1, uden forinden at have forhandlet med de forhandlingsberettigede organisationer?

ad 1.

Det fremgår, at landsforbundet er af den opfattelse at en beslutning om merindskrivning af børn på daginstitutioner må kræve økonomiudvalgets behandling samt kommunalbestyrelsens godkendelse for at kunne iværksættes. Forbundet bygger denne opfattelse på påstande om, at en merindskrivning af børn medfører enten en ændret (mindre) forældrebetaling pr. barn på institutionen eller en forøgelse af den samlede forældrebetaling i kommunen, og at en merindskrivning af børn i en daginstitution medfører enten en forøgelse af institutionens budgetter (f.eks. beskæftigelsesmaterialer m.v.) eller en tilsvarende forringelse af det serviceniveau, som er forudsat ved det allerede af kommunalbestyrelsen vedtagne institutionsbudget.

Det fremgår endvidere, at baggrunden for landsforbundets spørgsmål er, at forbundet er blevet opmærksomt på, at flere kommuners socialudvalg - i forbindelse med disses administration af socialministeriets cirkulæreskrivelse af 31. oktober 1980 om bl.a. merindskrivning i daginstitutioner - på egen hånd træffer beslutning om og iværksætter merindskrivning af børn i kommunernes børneinstitutioner uden forinden at forelægge spørgsmålet for kommunens økonomiudvalg og kommuanlbestyrelse til henholdsvis udtalelse og godkendelse.

I denne anledning skal indenrigsministeriet udtale følgende

Efter § 47, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse varetages tilsynet med kommunerne af tilsynsrådene, der består af vedkommende statsamtmand (formand) og 4 andre medlemmer valgt af vedkommende amtsråds midte, jfr. § 48, stk. 1. Dersom en kommunalbestyrelse har handlet i strid med lovgivningen, herunder undladt at udføre en foranstaltning, hvortil den er forpligtet, træffer tilsynsmyndigheden de nødvendige foranstaltninger.

Indenrigsministeriet ser sig derfor ikke i stand til at give en præcis og udtømmende besvarelse af det stillede spørgsmål, idet dette måtte forudsætte, at der bliver forelagt en konkret sag for vedkommende kommunale tilsynsmyndighed.

Til brug for landsforbundets overvejelser om, hvorvidt forbundet måtte have det fornødne grundlag for at indbringe en sag for et tilsynsråd, skal indenrigsministeriet imidlertid i almindelighed redegøre for de regler, der gælder på området.

Udtalelse 1981 9040 Valid

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1981 8.3.

Udtalelse 1981 9040 Valid

Udtalt, at spørgsmålet om påstået overtrædelse af nogle nærmere angivne forhandlingsregler for reglementsansat personale ved kommunale daginstitutioner måtte falde uden for det område, som tilsynsmyndighederne efter styrelsesloven er sat til at varetage.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →