Sammenligning mellem at eje og at leje. Sammenlignende reklame. (* 1)

Sammenligning mellem at eje og at leje. Sammenlignende reklame. (* 1)

Til grin at leje TV.

Et TV-firma havde indrykket en annonce under overskriften »X's nye ide gør det lidt til grin at leje TV.«

Under annoncens overskrift var der i venstre side et billede af en person med hænderne tomme og et trist ansigtsudtryk og i højre side en person med hånden anbragt på et farve-TV og med et ansigtsudtryk, der udstrålede glæde og tilfredshed.

Herefter anførtes det med store typer under den første person, at leje af TV kostede kr. 13.860, og på lige linie hermed og ligeledes med store typer anførtes det under den anden person, at firmaets farve-TV med total service kostede kr. 9.720.

Længere nede i annonceteksten blev det oplyst, at den pågældende total service gik ud på, at forbrugeren i forbindelse med køb af farve-TV yderligere kunne betale kr. 400 for en 5 års total service, der indebar, at eventuelle reparationer i denne periode blev foretaget uden yderligere udgift.

Endelig blev det under sagens behandling oplyst, at beløbet kr. 9.720 udgjorde, hvad forbrugeren skulle betale ved køb på afbetaling, når der var taget hensyn til skattebesparelsen som følge af fradragsretten for renterne.

På baggrund af den rejste klagesag udtalte FO mere generelt, at det ikke i sig selv kan anses for at være i strid med markedsføringsloven at foretage en sammenligning mellem køb og leje af TV, selv om køb og leje er to forskellige ydelser.

På den anden side bør det ikke i annonceringen tilkendegives på bombastisk måde eller i øvrigt siges i overskriften, at den ene eller anden form er mest fordelagtig eller billigst, da dette helt afhænger af, hvilken tidsperiode der anvendes ved sammenligningen.

I øvrigt er det af afgørende betydning, at der i annonceringen gives korrekte og fyldestgørende oplysninger, således at forbrugeren ved læsning af annoncen på en rimelig måde får mulighed for at vurdere de to former for aftale i forhold til hinanden.

For så vidt angår den påklagede annonce var det FO's opfattelse, at annoncens overskrift og det dertil knyttede billede måtte anses for at være i strid med § 2, stk. 2 i markedsføringsloven, hvorefter der ikke må anvendes angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere.

Endvidere fandt FO, at det var vildledende og i strid med § 2, stk. 1, i markedsføringsloven, at firmaet ikke havde fremhævet bruttobeløbet ved køb, men nettobeløbet efter fradrag af skattebesparelsen på lige fod med det fulde lejebeløb, idet prisforskellen mellem de to former for aftale af læseren kunne opfattes som betydeligt større, end den i virkeligheden var.

FO kunne dog erklære sig enig i, at det i annonceteksten blev anført, at der ved køb på afbetaling også skulle tages hensyn til en eventuel skattebesparelse ved fradrag af afbetalingsrenterne på selvangivelsen. Da firmaet i annoncen havde oplyst nærmere om skattebesparelsen i kr. og øre, burde det yderligere have været anført, hvilken trækprocent der blev lagt til grund for den angivne skattebesparelse.

Firmaet erklærede herefter, at det i fremtiden ville følge de af FO fastsatte retningslinier.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1981-1982, side 45.

Et TV-firma sammenlignede i en annonce omkostningerne ved henholdsvis at leje og at købe et fjernsynsapparat på afbetaling under overskriften »X's nye ide gør det lidt til grin at leje TV.« Forbrugerombudsmanden udtalte, at det ikke i sig selv kan anses for at være i strid med markedsføringsloven at sammenligne køb og leje, selvom der er tale om to forskellige ydelser. På den anden side bør det ikke i annonceringen bombastisk siges, at den ene form er mest fordelagtig eller billigst, idet det afhænger af, hvilken tidsperiode der anvendes ved sammenligningen.

Forbrugerombudsmanden fandt på den baggrund, at annoncens overskrift og øvrige udformning var i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 2, lige som den måde hvorpå omkostningerne blev opgjort var vildledende og i strid med § 2, stk. 1.