Legislator Case Law & Legislation
Y19806026558 DK

Licitation - flere underhåndsbud fra samme tilbudsgiver (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Udtalelse 1980 60265 Valid

Licitation - flere underhåndsbud fra samme tilbudsgiver (* 1)

En entreprenør, A, havde på eget initiativ den 17. oktober 1979 afgivet tilbud til en kommune på et kloakeringsarbejde. Tilbuddet var baseret på tegningsmateriale, der var udleveret af kommunen. Endeligt udbudsmateriale forelå endnu ikke, men entreprenørfirmaet udarbejdede efter skøn over de enkelte ledningsafsnit tilbudsliste med delpriser på ledningsstrækninger og brønde.

Herefter besluttede kommunen at udarbejde udbudsmateriale med tilbudsliste, som blev sendt til entreprenør A og en kloakmester, B, der begge blev anmodet om tilbud.

A afgav den 30. oktober 1979 tilbud på 657.258 kr. (med oplysning om, at tilbudet kunne reduceres med 49.170 kr., hvis nærmere angivne krav blev frafaldet). B afgav ligeledes den 30. oktober 1979 tilbud på 602.282 kr. A's tilbud, der var betegnet som et revideret tilbud , blev accepteret med den tilbudte reduktion, således at entreprisesummen blev 608.088 kr.

Spørgsmålet var herefter, om kommunen i strid med licitationslovens § 5, stk. 1, havde modtaget 3 underhåndsbud på samme arbejde.

I tilsynets skrivelse af 14. oktober 1980 til Håndværksrådet hedder det: .....

Da loven for underhåndsbuds vedkommende ikke indeholder regler om pligt til at antage det billigste tilbud eller forbud mod nedsættelse af et tilbud, der er højere end et andet, skal tilsynet ikke tage stilling til kommunens valg af entreprenør eller til den foretagne reduktion af tilbudene.

Det skal dernæst bemærkes, at det i bemærkningerne til § 6 i forslag til lov om licitation m.v. (lovens § 5), hvorefter det ikke er tilladt at modtage mere end 2 underhåndsbud på samme arbejde inden for de nævnte frister, bl.a. hedder: ..... De foreslåede regler svarer efter deres indhold i hovedsagen til de regler, der efter licitationsordningen af 1945 har været fastsat i organisationernes vedtægter ... .

Organisationernes vedtægter havde efter forslag fra licitationskommissionen af 1943 på dette punkt typisk følgende ordlyd: Har to medlemmer på grundlag af samme tegninger og/eller samme beskrivelse givet underhåndsbud på et arbejde, må intet andet medlem give underhåndsbud derpå ... .

Efter tilsynets opfattelse må det således antages at have været lovgivers hensigt med bestemmelsen i lovens § 5, stk. 1, at forhindre tilbud fra en tredie tilbudsgiver. Hensigten har derimod næppe været at imødegå, at en tilbudsgiver efterfølgende fremkommer med et fornyet eller revideret tilbud som følge af en ændring eller præcisering af udbudsgrundlaget eller arbejdets omfang.

På den baggrund finder tilsynet ikke, at der i det foreliggende tilfælde er sket en overtrædelse af licitationslovens § 5, stk. 1. .....

Udtalelse 1980 60265 Valid

Monopoltilsynet tog på en konkret forespørgsel stilling til rækkevidden af bestemmelsen om, at en bygherre højst må modtage 2 underhåndsbud, og fandt ikke, at det var en overtrædelse af licitationsloven, såfremt en af de to tilbudsgivere efterfølgende fremkommer med et fornyet eller revideret tilbud som følge af en ændring eller præcisering af udbudsgrundlaget eller arbejdets omfang.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →