Legislator Case Law & Legislation
Y19801790658 DK

Udgifter til vejsyn i byområder

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1980 17906 Valid

Udgifter til vejsyn i byområder

I skrivelse af 16. september 1980 har kommunalbestyrelsen anmodet ministeriet om en udtalelse over en konkret sag vedrørende en privat fællesvej i et sommerhusområde, der er omfattet af bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III.

Det fremgår af sagen,

at en grundejer ved vejen anmodede kommunalbestyrelsen om at tage initiativ til en istandsættelse af vejen,

at kommunalbestyrelsen derefter indkaldte til et vejsyn med henblik på at gennemføre istandsættelse af vejen som et samlet arbejde under vejmyndighedens kontrol,

at samtlige grundejere efter vejsynet gjorde indsigelse mod projektet bl.a. på grund af de økonomiske konsekvenser, og

at kommunalbestyrelsen herefter frafaldt den påtænkte beslutning.

Kommunalbestyrelsen ønsker herefter oplyst, om den kan pålægge lodsejerne at afholde udgifterne i forbindelse med vejsynet samt et administrationstillæg.

I den anledning skal man meddele, at vejmyndigheden efter ministeriets opfattelse ikke i det foreliggende tilfælde har lovhjemmel til at afkræve lodsejerne udgifterne til afholdelse af vejsyn og de i forbindelse hermed forbundne administrationsudgifter.

Udtalelse 1980 17906 Valid

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Udtalelse 1980 17906 Valid

Udtalt at privatvejsloven ikke indeholder hjemmel til at pålægge grundejerne de umiddelbare udgifter til afholdelse af vejsyn på private fællesveje omfattet af lovens afsnit III.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →