Legislator Case Law & Legislation
Y19801002258 DK

'Original fransk flute'-fremstillet i Danmark. Oprindelsesmærkning. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1980 10022 Valid

»Original fransk flute«-fremstillet i Danmark. Oprindelsesmærkning. (* 1)

(»Original fransk flute - fremstillet i Danmark.

En forbruger klagede til FO over, at et dansk firma NN markedsførte flute under en urigtig og vildledende varebetegnelse, der gav indtryk af, at fluten var bagt i Frankrig.

Mærkningen på flutens emballage var følgende: »NN - original fransk flute«.

Fluten var fremstillet her i landet i NN's eget fabriksanlæg efter en original, fransk bageforskrift og -metode på grundlag af franske råmaterialer.

Da bearbejdningen af de nævnte råmaterialer fandt sted her i landet, og denne bearbejdning førte til fremstilling af et nyt produkt, en NN flute, var det FO's opfattelse, at produktets oprindelsesland måtte antages at være Danmark. Det måtte derfor anses for urigtigt og vildledende og dermed i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1, at udbyde brødet til salg under varebetegnelsen: »NN - original fransk flute«, og FO henstillede, at selskabet for fremtiden undlod at markedsføre brødet under denne betegnelse.

Udtalelse 1980 10022 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1979-1980, side 102.

Udtalelse 1980 10022 Valid

Et dansk firma, der fremstillede flute efter en original, fransk opskrift med franske råmaterialer, solgte dem under betegnelsen originale franske flute. Forbrugerombudsmanden udtalte, at oprindelseslandet måtte antages at være Danmark, idet bearbejdningen af råmaterialerne fandt sted her, og førte til fremstillingen af et nyt produkt. Det var derfor vildledende og i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1 at udbyde brødet til salg under varebetegnelsen »originalt fransk flute.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →