'Gratis' pålægning af tæpper. Kombinationssalg. (* 1)

»Gratis« pålægning af tæpper. Kombinationssalg. (* 1)

Tilbud om »gratis« pålægning af tæpper.

I 1976 forhandlede FO med de interesserede forbruger- og brancheorganisationer om, hvorvidt det er i overensstemmelse med markedsføringslovens § 6, stk. 1, om ulovlig tilgift, at forhandlere af gulvtæpper reklamerede med, at købere af tæpper fik dem pålagt gratis.

Spørgsmålet er i den forløbne tid gentagne gange blevet rejst over for FO, og det er derfor blevet gjort til genstand for fornyede overvejelser.

På grundlag heraf udtalte FO i en skrivelse til de pågældende organisationer

»En vederlagsfri pålægning af et gulvtæppe kan efter mit skøn ikke anses for tilgift i henhold til markedsføringslovens § 6, stk. 1, såfremt arbejdet alene består i at rulle tæppet ud og foretage en mindre tilpasning på stedet.

Dette synspunkt støttes bl.a. i Sø- og Handelsrettens dom af 16. februar 1967, hvor det udtales, at måltagning, udskæring og den pålægning, der består i at rulle tæppet ud og på stedet foretage mindre korrektioner, er en integrerende og nødvendig del af aftalen om køb af denne vare (væg til væg tæppe), idet dette tæppes ide forudsætter, at det er nøje tilpasset til at dække hele gulvet.

Derimod er det min opfattelse, at omfatter pålægningen en egentlig fastgørelse af tæppet ved limning, sømning eller påsætning af lister, foreligger der tilgift i henhold til den nævnte bestemmelse, såfremt der reklameres med tilbud om, at tæppet pålægges vederlagsfrit eller mod en symbolsk betaling.

I denne forbindelse skal jeg henlede opmærksomheden på, at Monopoltilsynet i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse af 28. november 1978, der træder i kraft den 1. april 1979, har bestemt, at det tydeligt skal fremgå af skiltningen, at nettokontantprisen for gulvtæpper ikke indbefattede transport af varen til køberens bopæl, pålægning og lignende serviceydelser.

Med hensyn til anvendelse af ordet »gratis« ved reklamering i forbindelse med en arbejdsydelse eller et salg, er det min opfattelse, at det er en urigtig og vildledende angivelse, der er i strid med markedsføringslovens 2, stk. 1, idet prisen for den tilbudte »gratis« ydelse må anses for at være omfattet af betalingen for varen eller arbejdet'.

Om anvendelsen af ordet »gratis« henvises i øvigt til kapitel IV, afsnit P.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1979-80, side 135-136. Sø- og Handelsrettens dom af 16. februar 1967.

Forbrugerombudsmanden har på baggrund af en forhandling med forbrugere og brancheorganisationer udtalt, at en vederlagsfri pålægning af gulvtæpper efter hans skøn ikke anses for tilgift i henhold til markedsføringslovens § 6, stk. 1, såfremt arbejdet alene består i at rulle tæppet ud og foretage en mindre tilpasning. Dette synspunkt støttes på en Sø- og Handelsrets dom, hvori man fandt, at dette arbejde må antages for at være en integreret nødvendig del af aftalen om køb af et væg-til-væg tæppe.

Forbrugerombudsmanden fandt derimod, at der var tale om ulovlig tilgift, såfremt pålægning omfattede en egentlig fastgørelse af tæppet ved limning, sømning eller påsætning af lister. Samtidig udtalte Forbrugerombudsmanden, at anvendelsen af ordet gratis ved reklamering i forbindelse med en arbejdsydelse eller et salg var en urigtig og vildledende angivelse i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1, idet prisen for den tilbudte gratis ydelse må anses for at være omfattet af betaling for varen eller arbejdet.