Telefonselskabernes standardkontrakter. Aftalevilkår. (* 1)

Telefonselskabernes standardkontrakter. Aftalevilkår. (* 1)

Vilkår for telefonabonnement.

På baggrund af en række henvendelser fra forbrugere vedrørende telefonselskabernes markedsføring optog FO forhandling med KTAS, De Samvirkende Telefonselskaber og JTAS om de af selskaberne fastsatte abonnementsvilkår. I forhandlingerne deltog også Forbrugerrådet.

De forskellige selskabers abonnementsvilkår er på væsentlige punkter ens, og FO har derfor efter de indledende drøftelser forhandlet med KTAS om de enkelte bestemmelsers forenelighed med markedsføringsloven. De vilkår i KTAS' almindelige bestemmelser, der har været genstand for forhandling, og resultatet af forhandlingerne, er gengivet i et følgende.

1. Bekendtgørelsesform

»Ethvert abonnement indgås i henhold til selskabets vilkår og takster og er underkastet de ændringer heri, der måtte blive angivet i telefonbogen eller bekendtgjort i Statstidende«.

KTAS oplyste under forhandlingerne, at ændringer efter fast praksis også bekendtgøres ved annoncering i alle større aviser, samt at der endvidere i forbindelse med udsendelse af telefonregninger gives en kort meddelelse om ændringer. Det er dog nødvendigt at angive een bekendtgørelsesform som det retligt bindende, hvorfor man fortsat ønsker at lade bekendtgørelse i Statstidende være afgørende. På baggrund af det oplyste accepterede FO formuleringen af vilkåret, men vil, såfremt der måtte opstå problemer for abonnenterne på grund af ufyldestgørende information om ændringer i takster og vilkår i tidsrummet mellem udgivelsen af to telefonbøger, optage nærmere forhandling med selskabet herom.

2. Overtagelse af telefon.

Selskabets almindelige bestemmelser fastslår, at abonnementet er personligt, dog med mulighed for overtagelse i overensstemmelse med følgende bestemmelse

»Overtagelse af et abonnement kan normalt finde sted, men kun med selskabets mellemkomst, uanset om telefonen flyttes til anden adresse eller forbliver på den hidtidige .....

Nærmere oplysninger om vilkårene for overtagelse fås ved henvendelse til selskabets ekspeditionskontorer«.

FO udtalte, at bestemmelsen bør udformes således, at det oplyses, at der udfærdiges særlige regler om betingelserne for at få overført et abonnement fra en person til en anden. Disse regler bør affattes på en sådan måde, at det klart fremgår, hvilke betingelser en abonnent skal opfylde for at få overført et abonnement.

KTAS kunne tiltræde dette og udfærdigede pr. juli 1980 en folder, hvoraf de nærmere regler for overtagelse af telefonabonnement fremgår.

3. Bygningsreparationer.

»Eventuelle bygningsreparationer efter opsætning, nedtagning eller flytning af installationer er selskabet uvedkommende«.

KTAS oplyste, at bestemmelsen er indsat for at begrænse diskussioner om småreparationer, der ikke kan undgås efter installation af telefoner. I praksis administrerer selskabet bestemmelsen således, at skader, der skyldes fejl eller forsømmelse begået af selskabets medarbejdere, betales af selskabet.

Efter nærmere forhandling enedes FO og selskabet om følgende ordlyd

»Eventuelle bygningsreparationer, som f.eks. maling, pudsning og tapetsering, der er en nødvendig følge af opsætning, nedtagning eller flytning af installationer, er selskabet uvedkommende«.

FO fandt, at den ændrede formulering, i modsætning til den tidligere gældende bestemmelse, præciserer, at der ikke tilsigtes nogen begrænsning i selskabets ansvar efter lovgivningens almindelige regler.

4. Erstatning for hændelig undergang af telefonapparater m.v.

»Abonnenten er forpligtet til at yde erstatning for bortkomst, tyveri, samt enhver skade, der tilføjes installationerne (apparater, ledninger m.v.). Forsikringssummen for telefonapparater, omstillingsanlæg og specielle anlæg opgives af selskabets ekspeditionskontorer«.

Vilkåret stiller abonnenten ringere end efter almindeligt gældende regler, idet KTAS efter disse må antages at bære risikoen for apparaternes hændelig undergang eller beskadigelse. Vilkåret har imidlertid efter det af KTAS oplyste sigte på større institutioner og selskaber, hvorfra telefonapparater ofte bortfjernes. En ændring af vilkåret i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler ville derfor betyde, at udgifter til erstatning af bortfjernede apparater blev overvæltet på andre abonnementkatagorier. Endvidere dækker almindeligt gældende husstansforsikringer efter det oplyste tyveri og hændelig beskadigelse af telefonapparater m.v.

På denne baggrund fandt FO ikke anledning til at foretage yderligere for så vidt angår dette vilkår.

5. Særinstallationer.

»Abonnenten må ikke foretage ændringer i telefonanlægget. Der kan dog tilsluttes specialinstallationer, som

a) er godkendt for tilslutning til telefonnettet. Sådanne installationer skal være forsynet med et af de nedenfor viste godkendelsesskilte.

b) tilsluttes via et af selskabet leveret tilslutningsrelæ eller sikringsled.

Forekommer der ulemper eller gener for selskabet ved anvendelsen af disse specialinstallationer, vil de kunne forlanges fjernet, ligesom selskabets udgifter i denne anledning vil blive opkrævet hos abonnenten«.

KTAS oplyste, at bestemmelsen om fjernelse af særinstallationer er i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i Statens Telefontilsyns cirkulære nr. 27 af maj 1976. Bestemmelsen er begrundet i det forhold, at teleadministrationerne ikke har mulighed for at føre løbende kontrol med hvert enkelt stykke af de specielle særudstyr, som administrationerne typegodkender til tilslutning til det offentlige telefonnet. Teleadministrationerne må derfor forbeholde sig ret til at kræve sådant udstyr fjernet fra telefonnettet, såfremt det bevirker forstyrrelser. Teleadministrationerne har ikke hidtil været ude for udstyr, hvorpå der fandtes fejl eller fejlfunktioner, som skulle have været konstateret, før der blev meddelt typegodkendelse. KTAS var imidlertid enig med FO i, at det kan forekomme urimeligt, at selskabet, der har den største ekspertise, ved fejlskøn i forbindelse med godkendelse af særinstallationer kan påføre abonnenten udgifter til særinstallationernes fjernelse og tilkendegav, at hvis et sådant tilfælde skulle forekomme i fremtiden, ville teleadministrationerne ikke påligne de pågældende brugere af udstyret udgifterne til dettes fjernelse.

Herefter fandt FO ikke anledning til at foretage yderligere vedrørende dette vilkår.

6. Adgangsforhold.

»Af hensyn til fejlretning og vedligeholdelse af telefonanlæggene skal selskabets personale gives adgang til at efterse telefoninstallationerne«.

KTAS oplyste, at bestemmelsen praktiseres således, at selskabet ikke omgående iværksætter lukning af telefonforbindelsen, når adgang ikke straks indrømmes, men at man med abonnenten søger at få aftalt et passende tidspunkt for eftersyn.

På denne baggrund meddelte FO, at han ikke for tiden ville foretage yderligere vedrørende dette abonnementsvilkårs udformning, men forbeholdt sig at vende tilbage til spørgsmålet, såfremt klager fra abonnenter i fremtiden måtte give anledning hertil.

7. Abonnementsreduktion.

».........Selskabet er ikke forpligtet til at yde nogen reduktion i abonnementsafgiften, selv om forbindelsen eventuelt måtte blive afbrudt i kortere eller længere tid på grund af fejl eller force majeure. Selskabet søger at afhjælpe konstaterede fejl hurtigst muligt, dog i almindelighed kun inden for den normale arbejdstid. Såfremt en telefonforbindelse under normale driftsforhold har været afbrudt mere end en uge på grund af kabelfejl, yder selskabet efter anmodning en kulancemæssig reduktion af abonnementsafgiften«.

FO udtalte, at abonnenterne må have ubetinget ret til forholdsmæssig reduktion i abonnementsprisen ved afbrydelse i et længere tidsrum, da det om løbende ydelser i almindelighed gælder, at modtagerens forpligtelse til at betale suspenderes indtil videre, såfremt leverandøren ikke kan præstere sin ydelse. FO havde derimod ikke noget at indvende imod, at der ikke ydes reduktion ved afbrydelser af under 8 dages varighed, idet forøgede administrationsomkostninger som følge heraf ikke ville være i abonnenternes gennemsnitlige interesse.

KTAS foreslog herefter følgende formulering

»Såfremt en telefonforbindelse har været afbrudt i mere end en uge, foretager selskabet efter anmodning en forholdsmæssig reduktion i abonnementsafgiften, medmindre afbrydelsen skyldes forhold uden for selskabets kontrol, såsom krig, borgerlige uroligheder, ildsvåde, strejker og lockout'er, naturkatastrofer og lignende force majeure«.

Denne formulering blev tiltrådt af FO.

7. Betaling.

KTAS tiltrådte en henstilling om at tilrettelægge udsendelsen af telefonregninger således, at betalingsfristen altid kommer til at omfatte et måndsskifte.

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1979-1980, side 25 ff.

Forbrugerombudsmanden gennemgik telefonselskabernes standardvilkår og optog på den baggrund forhandling med telefonselskaberne og Forbrugerrådet. Følgende vilkår blev gennemgået med henblik på at gøre disse i overensstemmelse med markedsføringsloven: Bekendtgørelssform, overtagelse af telefon, bygningsreparationer, erstatning for hændelig undergang af telefonapparater, særinstallationer, adgangsforhold, abonnentsreduktion og betaling.