Legislator Case Law & Legislation
Y19795095758 DK

Præmiekonkurrence i samarbejde med dag- og ugeblade. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1979 50957 Valid

Præmiekonkurrence i samarbejde med dag- og ugeblade. (* 1)

C. Bladkonkurrencer og velgørenhedslotterier, der indeholder reklame for andre erhvervsdrivende.

Konkurrence i ugeavis med en væsentlig reklameeffekt for 3 lokale supermarkeder.

Indehaveren af nogle supermarkeder havde i samarbejde med eller på initiativ af den lokale ugeavis fordelt præmier i en julekonkurrence til en samlet værdi af ca. kr. 13.000.

Julekonkurrencen fandt sted over 4 uger i december måned. Ugeavisen indeholdt de pågældende uger en letløselig rebus med slogan for de pågældende supermarkeder. Omtale af konkurrencen med afbildning af de udloddede præmier - typiske julevarer som kvarte grise, vin, ænder og kaffe - fyldte en hel side i bladet. I forbindelse med konkurrencen havde supermarkederne 2 sider med annoncer. Ifølge konkurrencebetingelserne skulle løsning samt navn og adresse anføres på en i avisen indeholdt kupon og afleveres i et af de 3 supermarkeder. herefter fordelte supermarkederne gevinsterne på grundlag af lodtrækning blandt de indleverede kuponer. Vinderne blev annonceret i ugeavisen, hvorefter præmierne kunne afhentes i en af forretningerne.

Efter begæring fra FO rejste anklagermyndigheden tiltale mod såvel indehaveren af supermarkederne som ugeavisens journalistiske redaktør for overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk. 1.

Sø- og Handelsretten idømte indehaveren af supermarkederne en bøde på kr. 8.000, og redaktøren en bøde på kr. 2.000 for medvirken.

Sø- og Handelsretten fandt, at der var tale om en overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk. 1, og at undtagelsesbestemmelsen i stk. 2 var uanvendelig, idet en væsentlig eller overvejende interesse i præmiekonkurrencen må have været opnåelse af en reklamemæssig effekt for de pågældende forretninger.

Retten lagde endvidere vægt på, at præmiekonkurrencen i ugeavisen ifølge tekst, fotos og andre illustrationer utvetydigt fremtrådte som vedrørende de pågældende forretninger, og at udgifterne til i hvert fald præmierne, der udgjorde et ret betydeligt beløb, fuldt ud var afholdt af forretningerne.

1978-4311-203

Udtalelse 1979 50957 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens årsberetning 1979-1980, side 148. Sø- og Handelsrettens dom af 16. februar 1979.

Udtalelse 1979 50957 Valid

Indehaveren af nogle supermarkeder havde i samarbejde med en lokal ugeavis fordelt præmier i en julekonkurrence.

Forbrugerombudsmanden fandt, at der forelå en overtrædelse af markedsføringslovens § 8 og begærede tiltale rejst mod supermarkedernes indehaver og mod ugeavisens redaktør.

Sø- og Handelsretten dømte for overtrædelse af markedsførinslovens § 8, stk. 1 og udtalte, at undtagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 2 var uanvendelig, idet en væsentlig eller overvejende interesse i præmiekonkurrencen må have været opnåelse af en reklamemæssig effekt for de pågældende forretninger. Redaktøren blev ligeledes idømt en bøde for medvirken.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →