Tilfældighedskonkurrence i bankblad. Finansiel virksomhed. Periodisk skrift. (* 1)

Tilfældighedskonkurrence i bankblad. Finansiel virksomhed. Periodisk skrift. (* 1)

Konkurrence i bankblad.

En bank fordelte gevinster i form af bankbøger med pålydende på henholdsvis kr. 300, kr. 200 og kr. 100 blandt de personer, der korrekt havde løst en rebus, indeholdt i et af banken udgivet blad. Bladet udkom mindst 3 gange årlig med varierende mellemrum og havde et oplag på ca. 100.000-130.000. Det blev uddelt gratis til bankens medarbejdere, indskydere og aktionærer og lå fremme til udlevering i bankens afdelinger.

FO fandt, at det pågældende blad, uanset det i medfør af presselovens § 16, stk. 2, måtte anses for at være et periodisk skrift, da det var bestemt til at udkomme mindst 2 gange årlig, ikke kunne antages at være et »periodisk skrift«, som omhandlet i markedsføringslovens § 8, stk. 2. Den nævnte fordeling af gevinster på grundlag af lodtrækning indebar derfor efter FO's opfattelse en overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk. 1, og anklagemyndigheden blev anmodet om at rejse tiltale imod banken ved Sø- og Handelsretten for overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk. 1.

Fra bakens side blev det gjort gældende, at bladet såvel efter almindeligt sprogbrug som efter presseloven er et »periodisk skrift«. Ville man ved lov forbyde præmiekonkurrencer forbundet med lodtrækning, når konkurrencen bringes i et blad af denne art, kunne man have givet klart udtryk herfor i loven.

Sø- og Handelsretten udtalte i dommen følgende

»Den nærmere bedømmelse af rækkevidden af angivelsen »periodisk skrift« i markedsføringslovens § 8, stk. 2, må ske under hensyn til bestemmelsens tilknytning til hovedstemmelsen i § 8, stk. 1. Det findes ikke at give en rimelig afgrænsning af bestemmelsen i § 8, stk. 1. Det findes ikke at give en rimelig afgrænsning af bestemmelsen i stk. 2, hvis forudbestemmelsen i stk. 1, der bl.a. indeholdes f.eks. i en virksomheds jævnligt udsendte reklameaviser og lignende, skulle kunne undgås, blot fordi reklametryksagen gives en form, som kan henføre den under Presseloven. De hensyn, der efter markedsføringslovens forarbejder må antages at have ført til bestemmelsen i stk. 2, findes at bekræfte dette. Det bemærkes herved, at bestemmelsen af, hvad der efter Presseloven forstås ved et »periodisk skrift« er afhængig af denne lovs særlige ansvarsregler og karakteren af de formelle og materielle overtrædelser, for hvilke ansvar kan gøres gældende efter denne lov.

Bladet ... må efter en samlet bedømmelse af bladets indhold og formen for og omfanget af bladets udlevering og udsendelse anses som et blad, der hovedsagelig reklamerer udadtil for ... banken'.

Banken blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af § 8, stk. 1, men straffen bortfaldt, da det måtte anses for undskyldeligt, at banken havde forstået bestemmelsen som anført ovenfor.

(* 1) Ugeskrift for retsvæsen 1980 s. 595.

Beretning fra Forbrugerombudsmanden 1979-80, s. 151-152.

Et pengeinstitut markedsførte i et af pengeinstituttet udgivet blad en præmiekonkurrence. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne bladet - der udkom 3 gange årligt med varierende mellemrum, havde et oplag på ca. 100-130.000 og blev uddelt gratis - ikke anses for at være et periodisk skrift, jfr. markedsføringslovens § 8, stk. 2. I en sag anlagt af Forbrugerombudsmanden ved Sø- og Handelsretten idømtes pengeinstituttet en bøde for overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk. 1.