'Enkebal' med konkurrence. Tilfældighedspræget gevinstfordeling (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
»Enkebal« med konkurrence. Tilfældighedspræget gevinstfordeling (* 1)
8. »Enkebal« med konkurrence og lodtrækning
En restauration havde arrangeret et »enkebal« og i forbindelse hermed var der lodtrækning blandt de kvindelige gæster, idet der blev udtrukket 6-10 deltagere i en lettere konkurrence, som bl.a. bestod i, at man skulle se, hvem der hurtigst kunne foretage en vis handling, f.eks. samle et stykke sukker op med munden eller puste en ballon op.
Førstepræmien var en Mallorca-rejse til ca. 650 kr., anden og trediepræmie var en bamse eller en flaske parfume til en værdi på mellem 25 og 50 kr. Arrangementet blev afholdt i alt 6 gange. På foranledning af Forbrugerombudsmanden blev der rejst tiltale mod såvel ejeren af restaurationen som mod arrangøren af underholdningen, og sagen blev afgjort ved, at hver af de tiltalte i Sø- og Handelsretten i København vedtog en bøde pr 5.000 kr.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1977-1978, side 122, nr. 8. Sø- og Handelsrettens dom af 8. maj 1978.
En lodtrækning blandt deltagerne i et »enkebal«, der var trukket ud til at deltage i lettere konkurrencer, var efter forbrugerombudsmandens opfattelse en overtrædelse af Markedsføringslovens § 8, stk. 1. I retten vedtog såvel ejeren af restaurationen som arrangøren af underholdningen en bøde på 5000 kr.