Tilfældighedspræget gevinstfordeling. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Tilfældighedspræget gevinstfordeling. (* 1)
Uddeling af gavekort til personer, der først genkendte en som N.N.-manden beskrevet person.
Gaver til børn, der havde fødselsdag i samme uge som den erhvervsdrivende.
Et kontoselskab var ved Sø- og Handelsretten sat under tiltale for overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk. 1, ved 4 forhold. De to af forholdene gik nærmere ud på følgende
1. Selskabet havde efter forudgående annoncering uddelt gavekort på kr. 50 til de personer, der først genkendte en som »N.N.-manden« beskrevet person på nærmere angivne tidspunkter og steder. Gavekortet kunne anvendes til indkøb i de selskabet tilsluttede forretninger.
2. Selskabet havde efter forudgående annoncering uddelt tørklæder til en værdi af kr. 20 til børn, der kokumenterede at fylde 10 år i samme uge, som selskabet havde 10 års fødselsdag.
I begge tilfælde var der efter FO's opfattelse tale om fordeling af gevinster på grundlag af foranstaltninger, hvis udfald beroede på tilfældet.
Sø- og Handelsretten fandt, at der for det første forhold var tale om en overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk. 1, men frifandt selskabet for forhold 2, idet denne uddeling af mindre gaver til børn fandtes at falde uden for sådanne gevinstuddelinger, som er omfattet af markedsføringslovens § 8, stk. 1.
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1979-1980, side 147.
Forbrugerombudsmanden udtalte, uddeling af gavekort til de personer, der først genkendte en som »N.N. manden«, samt uddeling af tørklæder til børn, der dokumenterede at fylde 10 år samme uge, som selskabet havde 10 års fødselsdag, var i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1, og begærede indbragt for Sø- og Handelsretten der fandt, at førstnævnte konkurrence var i strid med § 8, stk. 1 hvorimod uddeling af mindre gaver til børn fandtes at falde uden for sådanne gevinstfordelinger, som er omfattet af markedsføringslovens § 8, stk. 1.