Legislator Case Law & Legislation
Y19782628858 DK

Telegram som markedsføringsforanstaltning. Privatlivets fred. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1978 26288 Valid

Telegram som markedsføringsforanstaltning. Privatlivets fred. (* 1)

2. Telegrammer som led i reklame

Et firma, der forhandlede optiske regnemaskiner, sendte en kommunaldirektør et telegram med følgende tekst

»Kommunedata har opfordret os til at kontakte Dem direkte og hurtigst muligt. Derfor denne lidt utraditionelle kontaktform. Årsagen er den enkle, at De sparer næsten 4.000 kr. ved at købe en maskine inden 30. december 1977. Specialprisen til Dem er pr. stk. 4.500 kr. excl. moms.«

Den pågældende modtog telegrammet den 7. december 1977.

Under en behandling af en klage over denne fremgangsmåde blev det oplyst, dels at det pågældende firma havde sendt tilsvarende telegrammer til en række kommunaldirektører landet over, dels at Kommunedata I/S på intet tidspunkt havde opfordret firmaet til direkte og hurtigst muligt at kontakte kommunaldirektørerne i landets kommuner.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det efter hans opfattelse var i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik at anvende telegrammer til formidling af reklamebudskaber af denne art, foruden at det var i strid med lovens § 2 om urigtige og vildledende angivelser at fremsætte den urigtige påstand om, at Kommunedata skulle have opfordret firmaet til at rette henvendelse til kommunerne.

Da modtageren ikke var en institution, men en enkeltperson, blev det yderligere fremhævet, at anvendelse af et telegram som reklamemeddelelse kan forårsage en unødig ængstelse hos modtageren og en utilbørlig indtrængen på privatlivets område.

Firmaet accepterede de fremsatte synspunkter og erklærede, at man ikke fremtidig ville anvende en sådan reklameringsform.

Udtalelse 1978 26288 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1977-1978, side 52, nr. 2.

Udtalelse 1978 26288 Valid

Et firma udsendte som led i en markedsføringskampagne et telegram til kommunaldirektører. I telegrammet var angivet, at henvendelsen skete på opfordring af Kommunedata, uanset at det senere til sagen blev oplyst, at dette ikke var tilfældet. Forbrugerombudsmanden udtalte, at det var i strid med Markedsføringslovens § 1 at anvende personligt stilede telegrammer til formidling af reklamebudskaber, idet det kan forårsage unødig ængstelse hos modtageren og er en utilbørlig indtrængen i privatlivets fred.

Ombudsmanden udtalte samtidig, at den urigtige påstand om, at henvendelsen skete på foranledning af Kommunedata, var vildledende og i strid med Markedsføringsloven § 2, stk. 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →