Legislator Case Law & Legislation
Y19782628458 DK

Sammenligning af priser. Sammenlignende reklame. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1978 26284 Valid

Sammenligning af priser. Sammenlignende reklame. (* 1)

3. Priser

En kædeforretning havde umiddelbart før nytår indrykket følgende annonce

Hvad skal De give for Deres champagne i år? Vi mener, vi er billigst. Med en af verdens førende champagner. Læs her: »Den gule enke« (Veuve Cliquot Ponsadin Brut kender alle. Den og »George Goulet« (Den hvide Zar) blev placeret i toppen som »outstanding ved det internationale vintidsskrift »Decanter's årlige prøvesmagning af franske champagner. Vi har den 14. december 1977 foretaget prøve- indkøb af »Den gule enke« i en række forretninger - her er resultatet: Føtex 83,25 Hami 74,70 Favør 59,95 Brugsen 69,00 For god ordens skyld: Hvis De vil se beviser er De velkommen på hvor vi har kvitteringer liggende og champagnen stående.

Efter at have modtaget nogle klager over annoncen, udtalte Forbrugerombudsmanden, at der efter hans opfattelse ikke var noget til hinder for at sammenligne prisen på to forskellige mærker champagne, når det samtidig blev oplyst, at grundlaget for sammenligningen var, at de to mærker i kvalitetsmæssig henseende var placeret i samme kategori ved en nylig prøvesmagning foretaget af et navngivet, almindeligt anerkendt vintidsskrift.

Forbrugerombudsmanden fandt endvidere ikke, at der var noget til hinder for, at prisniveauet på et konkurrende mærke blev oplyst ved henvisning til priserne i fire navngivne, repræsentative forretningskæder 14 dage forud for annoncens fremkomst i pressen. Det måtte dog være en forudsætning herfor, at gengivelse af priserne kun skete, såfremt annoncøren ikke på tidspunktet for annoncens indrykning var bekendt med, at der var sket prisændringer eller havde formodning om, at sådanne ville indtræde.

Herefter fandtes den foretagne sammenligning at være i overensstemmelse med markedsføringsloven.

Imidlertid var annoncens overskrift formuleret på en sådan måde, at man ved en flygtig læsning kunne få et forkert indtryk af, hvad sammenligningen nærmere gik ud på, og det blev derfor henstillet til forretningskæden ved udformning af eventuelle fremtidige tilsvarende annoncer at drage omsorg for, at overskriften gav et umiddelbart indtryk, der fuldt ud dækkede dens øvrige indhold.

Udtalelse 1978 26284 Valid

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1977-1978, side 74, nr. 3

Udtalelse 1978 26284 Valid

En kædeforretning sammenlignede i en annonce prisen for et af dem forhandlet champagnemærke med prisen på et andet indkøbt i 3 andre forretninger. Forbrugerombudsmanden udtalte, at der ikke er noget til hinder for at sammenligne prisen på 2 forskellige mærker, når det samtidig oplyses, at de to mærker ved en nylig prøvesmagning i et anerkendt vintidsskrift blev placeret i samme kategori.

Endvidere fandt Ombudsmanden ikke, at en sammenligning med prisniveauet på et konkurrerende mærke hos andre nanvngivne forretninger var i strid med Markedsføringsloven under forudsætning af, at annoncøren ikke var bekendt med, at der senere var sket prisændringer eller havde formodning for, at sådanne ville indtræde.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →